5-årige Olivia driver sin mor og far til vanvid med voldsomme raserianfald og indirekte anklager om, at de er dårlige forældre. Træd i karakter, som dem I er, råder Jesper Juul ? og vær ikke bange for at indrømme jeres fejl.
Baggrund:
Pia og Thomas er mor og far til Olivia på 5 år, som de ikke ved, hvad de skal stille op med, når hun bliver gal. For eksempel havde Olivia en dag en veninde med hjem efter børnehaven. De tog i svømmehallen, hvilket gik rigtig fint. Efter middag og leg skulle veninden hjem, hvorefter Olivia ville se film i stedet for at gå i seng. Det kom der en stor konflikt ud af, hvor Olivia blev virkelig vred og skiftevis græd, skreg og skældte sin mor ud. Trøst udløste bare endnu større vrede, og hun slog sin mor i hovedet. Olivia har også truet med at flytte hjemmefra eller holde op med at spise, og hun har direkte sagt, at hun synes, forældrene skal 'på kursus' i at være mor og far.
Forældrene føler sig magtesløse over for disse situationer og er desuden bevidste om, at deres ?bagage? gør, at de begge reagerer dårligt, når de oplever vrede. begges fædre har nemlig reageret med voldsom vrede, som har skræmt dem som børn.
Jesper Juul: Når man gør som Olivia, så leder man efter sine forældre. Vi må se, om hun kan finde dem.
Thomas: Vi har snakket om, at vi har også har uenigheder indbyrdes.
Jesper Juul: I har begge en idé om, hvordan man skal være mor og far. Og det er tydeligt, at du, Pia, ofte tænker strategisk. Hvordan opnår jeg det her med mindst mulig konflikt? Men en klog mand har en gang sagt, at strategi har man kun brug for i krig eller som marketingchef.
Pia: Det føles også som krig nogle gange!
Jesper Juul: Børn lugter strategi på lang afstand, og de kan ikke lide det. De føler sig som et problem og bliver så et problem. Olivia siger det jo meget tydeligt, når hun siger, at nu holder hun op med at spise. Mad er jo symbolet på den ultimative kærlighed, og hun siger: 'Jeres måde at holde af mig på, den holder ikke.'
Meget af det sker, fordi I har flere forskellige strategier - nogle gange at love noget, andre gange at tage noget fra hende, og andre gange igen at gå rundt som på æggeskaller. Det er ikke samvær, men adfærdsregulering.
For at gribe fat i eksemplet med den fine dag med veninden og svømmehallen, så tror jeg, at du, Pia, har en plan inde i hovedet om, at nu har I haft en god børnedag, og derfor skal hun i seng. Men Olivia har måske lyst til at afvikle dagen langsomt, netop fordi hun har haft en god dag. Når hun så hører den der kommando, som ligger bag det, der bliver sagt, så protesterer hun selvfølgelig.
Hvis jeg var jer, ville jeg gå meget mere i dialog med hende. Ikke sådan en politisk forhandling, men mere á la nå, nu har vi et problem: Jeg vil gerne have, at du kommer i seng hurtigst muligt - og det vil du ikke. Og I skal holde op med at bruge ordet 'lyst' men sige 'vil i stedet. Spørg hende: 'Har du et forslag, hvad gør vi'?
Hun er jo kvik med et godt overblik, så mit gæt er, at hendes forslag er acceptabelt. Lad os digte lidt på eksemplet fra før: Hun foreslår, at hun ser filmen færdig, før hun går i seng. Og så kan I sige: Okay, men det bliver uden mig, jeg skal lave noget andet. Så kom og sig, når du vil puttes i sengen.
Det er den ene ting, I skal gøre slappe lidt mere af. Det handler ikke om, at den ene part får ret, men om at finde ud af hvad der er muligt. Ikke for at undgå konflikter, men for at indføre nye traditioner for at behandle dem. Ellers bliver det konflikt, indtil en af jer bøjer sig. Og det duer ikke, specielt ikke fordi det ofte bliver en af jer to, der bøjer jer.
Læs videre om familiens coaching på næste side>>
