Noa på fem år mister hurtigt jordforbindelsen, når han er sammen med andre. Han er begyndt at bide sig i hånden, – så slemt, at han har fået en knyste. Jesper Juul mener, at han har brug for at finde en indre tryghed, der kan give ham mere sikkerhed i hverdagen.
Problemet:Noa bor på skift sammen med sin mor og hendes nye kæreste og hos sin far. Inden forældrene blev skilt, boede de i udlandet de første år af Noas liv, og da de kom hjem, fik han en lillesøster, som er halvandet år yngre end ham.
Noa er populær og har det godt sammen med drengegruppen i børnehaven, men han bliver let distræt og ufokuseret, især hvis han oplever forandringer, han ikke er varslet om på forhånd.
Ind imellem bliver han så hysterisk eller overgearet, at han bider sig selv i hånden i afmagt. Det har stået på i nogle år, og hans mor er efterhånden ret bekymret for, hvor det bærer hen, og hvad hun skal gøre for at hjælpe ham af med frustrationerne.
Coaching
Jesper Juul: Hvad skal vi tale om?
Hanne: Noa har bidt sig i hånden i en årrække. I børnehaven mener de, han gør det, både når han er glad, og når han er sur. Det er aftagende herhjemme, men han gør det stadig i børnehaven.
Han er meget lidt autoritetstro. Han står bare og griner, når man siger: ”Det der må du ikke”. Han bruger mange grimme ord: ”Din Lort, Jeg hader...” og så videre. Jeg tror, han har meget lavt selvværd. Det vi bliver urolige over, det er, at han bider, så han har fået en knyste.
Vi har skåret alt sukker ud af hans kost, og det har virkelig hjulpet. Men han har stadig det der behov for at markere sig.
Jeg har lavet en kalender med farver, som Noa kan kigge på, så han ved, hvornår han skal hvad, men det ændrer sig alligevel tit, fordi hans far rejser meget med sit arbejde.
Jesper Juul: Din søn virker som en dreng, der på et tidligt tidspunkt har mistet fodfæstet. Der skal ikke så meget til, at tæppet forsvinder under fødderne på ham. Jeg tror ikke, det handler om selvfølelse. Men det hænger sammen med en angst for at være alene.
En naturlig måde at takle det på, det er jo at forsøge at få så meget kontrol som muligt, så han kan føle sig tryg. I virkeligheden er det jo bare en kreativ måde at skaffe sig den sikkerhed på, som han ikke har. Men det skaber også en voldsom afhængighed af, at der er nogen, der opfører sig på bestemte måder, hvis han skal føle sig tryg, og det forstærker ikke den indre sikkerhed hos ham.
Hanne: Ja, hvis han går på toilettet, så skal jeg stå udenfor. På et tidspunkt var det helt galt, og han skulle vide, hvis jeg gik ud i køkkenet.
Jesper Juul: Han lader til at være et af de børn, som står usikkert på benene. Han mister hurtigt overblikket og trygheden: ”Hov... hvor er jeg henne?” Har du nogensinde forsøgt at massere ham?
Hanne: Ja, han kan godt lide at blive aet på ryggen nu. Men det er ikke noget, jeg har gået til.
Jesper Juul: Det, man selvfølgelig føler sig opfordret til som mor, er at forsyne ham med tryghed, og det, tror jeg, er godt at gøre, så meget man kan. Alle gør, hvad de kan for at støtte ham, og gøre ham klar til at gå i skole i august. Der er al mulig grund til, at han ’’burde” kvittere med at føle sig godt tilpas, men han mangler simpelthen at bygge noget tryghed op indefra. Har han nogen indsigt i det selv?
Hanne: Han bliver selv ked af det, når han for eksempel bliver dybt urimelig over for min kæreste Mads nogle gange. Så kommer han selv og siger undskyld bagefter.
