Hvordan får jeg mine to piger til ikke at hyle og skrige, når de ikke får deres vilje?, spørger en mor familieterapeut Jesper Juul. Det gør du først, når du begynder at hvile mere i dig selv og viser dem dig som person, ikke pædagog, lyder svaret.
Baggrund
Marianne bor på landet med sin mand, Peter, og deres to piger på 6 og 3 år. Marianne arbejder hjemme, mens hendes mand er meget væk med sit lederjob. Marianne har forskellige problemer med de to piger. Den store hører ikke efter, bliver hidsig og slår. Den yngste hyler og smider med ting. Begge har dårlige manerer ved aftensbordet, og de skændes meget. Marianne og hendes mand har det dårligt indbyrdes – de er i perioder kun sammen ‘for børnenes skyld’, og Marianne mener selv, at mange af problemerne skyldes det. Nu er begge mødt op for at drøfte sagen med Jesper Juul.
Marianne: Når man beder pigerne om et eller andet, bliver de meget vrede og smækker med dørene. Min ældste gør det meget, og jeg siger så, at det er i orden, at hun bliver vred, men hun skal gøre det alligevel. Så stritter hun imod og vil ikke, og så vender hun det tit indad og siger ‘Jeg er et monster, jeg passer ikke ind i familien. Jeg passer ikke ind i nogle familier!’
Jesper Juul: Er det nyt?
Marianne: Det er især det seneste års tid.
Peter: Det har altid været sådan, men det er blevet værre.
Marianne: Det er blevet værre efter, at min mand og jeg har fået det så dårligt sammen. Hun holder sig for ørerne og vil ikke høre efter. Men hun trives godt i institutionen og har ikke sociale problemer. Hun er god til at sige, hvis hun er sur. Og hun tegner meget. Hvis hun er sur på mig, tegner hun knuste hjerter eller en mor og far, der vender sig fra hende. Det tager vi alvorligt, men der er også grænser for, hvor meget opmærksomhed, vi kan overkomme at give. Jeg putter hende, læser for hende og prøver hele tiden at vise kærlighed og bekræftelse. Hun kan lide, at der er pænt på værelset, så jeg rydder op og viser hende kærlighed på den måde også.
Jesper Juul: Har hun sagt andet, end at hun ikke passer ind?
Peter: Hun er begyndt at interessere sig for, om vi er gode ved hinanden. Vi skal kramme hinanden, siger hun. Vi har sagt, at det ikke har noget med hende at gøre. Mor elsker dig. Far elsker dig. Mor og far er bare uenige. Hun siger så, at hun ikke kan lide, at vi skændes.
Marianne: For nylig sagde jeg til hende: ‘Du er noget af mor og noget af far, og når vi så skændes,
og du er noget af os begge to, så føler du måske, at der er noget af dig, der er i stykker? Men du skal vide, at du er det bedste af mor og det bedste af far, det er det dårlige af os, der skændes, og det har ikke noget med dig at gøre’. Det kunne hun godt forstå og blev glad for, at jeg sagde.
Jesper Juul: Er det relativt nyt, at hun bliver så vred og ked af det?
Peter: Jeg tror, det opstod omtrent fra dengang, vi fik nummer to. Lige så meget som vi elsker vores yngste datter, så skete der noget dér, som fik bægret til at flyde over, i hvert fald for mig. Det er ikke hendes skyld, slet ikke, men jeg kunne pludselig ikke overskue det hele. Mine døtre hyler og skriger
Marianne: Nummer to er en krævende pige og har været det fra fødslen.
Peter: Problemerne kom først, da lillesøster kom. Både for vores store datter og for mig.
Læs videre på næste side>>
