Måske har dit ene barn brug for fast sengetid, mens det andet trives med noget mere flydende. Vær ikke bange for at gøre forskel, lyder børnepsykologens råd til familien Johansen med de helt forskellige søskende Carl, Liv og Lucia.
Otteårige Carl går ofte til bageren helt alene. Han elsker at skridte hen over gården, mens kronerne klirrer i bukselommen. Han stikker næsen op over bagerdisken og regner ud, hvor mange rundstykker han har råd til. Han betaler bageren og går hjem med tømte lommer og en pose fuld af morgenbrød, smør og ost.
En dag, da Carl skal af sted til bageren, siger søster Liv på seks år: “Jeg vil også til bageren.” Mor Trine Johansen overvejer Livs anmodning i et splitsekund. Turen til bageren er overkommelig – den går gennem gården i karréen, hvor familien bor, og bageren ligger lige ude på den anden side af porten. Men hvor Carl er regelret og elsker ansvar, er Liv en drømmer. Risikoen for, at Liv vil fortabe sig på legepladsen på vejen eller ikke være opmærksom nok, når hun går på gaden, den er bestemt til stede.
“Jeg vil rigtig gerne lege købmand med dig herhjemme, men du må ikke gå til bageren,” siger Trine. Liv bliver rasende og ked af det, men Trine står fast, selv om det altid er svært at se sit barn ked af det.
Andre gange er det Carl, der får et nej. Som når Liv har behov for ro og for at trække sig tilbage og sidde alene på sit og Carls værelse og enten spille Nintendo eller tegne. Carl vil gerne være på værelset samtidig, men han får ikke lov. Fordi Liv er et barn, der har brug for et sted, hvor hun kan tage en pause fra andres selskab.
‘Nej’ er også anerkendelse
Eksemplerne viser det dilemma, som alle forældre med flere børn står i igen og igen. At deres børn har forskellige evner og interesser, der betyder, at man som forælder bliver nødt til at behandle dem forskelligt. Alternativet er at behandle dem ens, og det er ikke hensigtsmæssigt, påpeger børnepsykolog John Halse.
“Hvis du tænker, at dine børn skal have lov til præcis det samme, så kommer de ud i livet med en forestilling om, at alle skal have lige meget. Men sådan er livet ikke, som regel må vi gå på kompromis eller vente, til det bliver vores tur,” siger John Halse, der pointerer, at du også anerkender dine børn ved at behandle dem forskelligt.
“Det er også anerkendende som forældre at give udtryk for, at der er noget, den ene kan, som den anden ikke kan. Manglende anerkendelse kan gå ud over selvværdet – hvis nu Liv havde fået lov til at gå til bageren, og hun for vild eller tabte sine penge, så havde hun fået en opgave, hun ikke kunne magte. Hun ville få et nederlag,” siger han.
John Halse holder ofte foredrag for forældre om opdragelse. Han oplever, at forældre synes, det er vanskeligt at sige nej til deres børn. Det kan han godt forstå, for der er ingen, der kan lide at se sit barn ulykkeligt. Ikke desto mindre er det vigtigt at stå fast og forsøge at rumme barnets følelser.
“Der er ingen grund til at komme med lange udredninger. Men i stedet for at afvise et ønske blankt, så kan du komme med et alternativ og sige ‘du må ikke springe ud fra tremeter vippen, men du må gerne springe ud fra et-meter vippen, og jeg skal nok hjælpe dig’. Sådan billedligt talt,” siger John Halse.
Giv mest tid til den der trænger - læs videre på næste side>>
