At blive nusset i nakken eller kildet på ryggen, synes de fleste mennesker, er dejligt.
For spædbarnet er behovet for fysisk kontakt dog et fundamentalt behov, der har afgørende betydning for både fysisk og psykisk udvikling.

At berøring er fremmende for barnets udvikling, ja ligefrem livsnødvendig, er en selvfølge i behandlingen af for tidligt fødte børn. Man bruger den såkaldte ”kængurupleje”, som går ud på, at det lille barn ligger på mors eller fars bryst så meget som muligt. Det får babyen til at vokse hurtigere og være mere stabil.
 
Det er de færreste, der er klar over, at den tætte fysiske kontakt ikke bare er god, men essentiel for alle babyer. Den amerikanske børnelæge William Sears mener sågar, at barnet har to graviditeter af hver ni måneders varighed; én inde i morens krop og én, hvor det bæres uden på forældrenes krop.


Kærtegn er livsvigtige

Ifølge børnepsykologen Ulla Dyrløv fra Familiepsykologisk Praksis er den nære kropskontakt så livsnødvendig, at den kan sidestilles med sult og tørst. Hun refererer til en række tragiske dødsfald på børnehjem i udlandet, hvor det viste sig, at det var mangel på krops-kontakt, øjenkontakt og opmærksomhed, som gjorde udslaget

Børnene fik mad nok, men de befandt sig i en sansemæssig sulttilstand. De havde simpelthen ikke fået den nødvendige berøring og kontakt. Der er dog ingen grund til panik, hvis du ikke overdynger din baby med kys og kram alle døgnets 24 timer.

For ifølge Ulla Dyrløv er det, at din baby har brug for kontakt, på ingen måde det samme, som at den har brug for din fulde opmærksomhed og konstante berøring.
„Den fysiske kontakt handler for de små først og fremmest om at være tæt på din krop, og den handler om bevægelse. Bevægelsen, når du går rundt med barnet eller gynger det til ro i dine arme,” forklarer Ulla Dyrløv.