Fødsel i bakspejlet

Tænker du stadig på din fødsel?

Her får du gode råd til at få styr på tankerne og komme videre efter din fødsel.

Skrevet af Sofie Winther Askgaard

Fødslen er endelig overstået, og nu handler det om at få hverdagen op at køre. Men måske har du svært ved at slippe oplevelsen, også selv om du bliver mødt af kommentarer som ‘det gik jo godt’.

Og du har jo et dejligt barn, så hvorfor stadig tænke på de fem, 10 eller 20 timer, hvor veerne rev i din krop?

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Træk vejret, eller ti stille!

Jordemoder Tina Skinnebach fra Aalborg Sygehus har oplevet mange kvinder, der aldrig giver slip på fødslen, og det er der ikke noget unormalt ved, mener hun.  

– Fødslen bliver ved med at fylde i en kvindes liv, fordi vi kommer ud i de yderste grænseområder af følelses- og smerteregistret. Det er noget af det største, en kvinde kan opleve, og derfor vil vi så gerne blive ved med at fortælle om det, fortæller Tina Skinnebach, der nogle gange undlader at fortælle om sin profession i privat sammenhæng, for så går snakken om fødsler. Både blandt dem i 20’erne og hos pensionisterne.

Tryghed er vigtigt 

En fødsel er ikke kun en fysisk proces, men en livsændrende oplevelse, mener jordemoder og psykoterapeut Susanne Rose Brønnum, der har speciale i fødselstraumer. 

– Fødslen er en transformation og markerer overgangen fra kvinde til mor, samt fra mand og kvinde til far og mor. En fødsel er jo ikke kun de timer, du har veer. Efter fødslen er dit liv forandret for evigt, og det går måske først op for dig, når barnet er kommet ud, siger Susanne Rose Brønnum. 

Du kan gøre mange ting for at forberede dig på din fødsel, men alligevel kaster den dig ud i intetheden, hvor du ikke aner, hvad du går ind til, siger psykoterapeuten.

LÆS OGSÅ: Far og fødsel: Det her kan din mand gøre under fødslen

Og når du skal aflevere al kontrol i indgangen, spiller tryghed en kæmpe rolle for din oplevelse af fødslen, siger jordemoder Tina Skinnebach. 

– Aalborg Sygehus er et af de hospitaler i Danmark, der har ‘Kendt Jordemoderordning’, hvor man går hos bestemte jordemødre i graviditeten og vil føde med en af dem. Det skaber en tryghed, som både virker smertelindrende, men også har stor betydning for, hvordan kvinden tænker på sin fødsel efterfølgende, siger Tina Skinnebach og tilføjer:

– Mine kolleger og jeg ser ofte, at en med faglige øjne ‘dårlig’ fødsel faktisk ofte opfattes mindre traumatisk af den fødende kvinde, hvis hun har følt sig tryg undervejs.  

Fortæl om fødslen

Fordi fødslen er så stor en oplevelse, vil du gerne fortælle om den. Igen og igen. Sammenligne med andre kvinder og føle dig normal, når du hører andre føle de samme ting. Det kan faktisk være ret helende at fortælle historien om og om igen, siger Susanne Rose Brønnum.

– Du skal bare være opmærksom på, om der stadig er nogen, der lytter til dig. Og du skal gerne få det bedre med din fødsel for hver gang, du taler om den, så den til sidst kan ende med at fylde på en god måde for dig, siger psykoterapeuten. 

Hvis din fødsel var som at smutte en mandel, kan nogen måske have svært ved at forstå din trang til at blive ved med at tale om den. ‘Du er heldig, at det gik så nemt’ hører du måske. Men man kan have lige så meget behov for at tale om en turbofødsel som maratonversionen, og den kan fylde lige så meget som klip, kop og akut kejsersnit.

– Jeg har haft andengangsfødende, der fortæller om en dårlig oplevelse ved deres første fødsel, men når jeg læser deres journal, kan jeg ikke som fagperson finde noget galt. Men det er vigtigt at huske på, at det er din oplevelse, der er afgørende, og ingen kan gøre sig til dommer over dine følelser, siger jordemoder Tina Skinnebach.

Skal du have hjælp?

Op mod en tredjedel af alle fødende oplever fødslen som traumatisk, fordi de har været bange for deres eget eller babyens liv, fremgår det af bogen Efterveerne – Den traumatiske fødsel. Og det kan gøre det sværere at komme sig over fødslen, siger Susanne Rose Brønnum, der dagligt arbejder med kvinder, som har udviklet en fødselsdepression eller et traume. 

– Mellem 10 og 25 procent udvikler en efterfødselsreaktion, som dækker over en række fysiske og psykiske reaktioner. Det kan være angst, følelsen af ikke at være god nok, manglende glæde samt koncentrationsbesvær. En svær reaktion bliver ofte omtalt som en fødselsdepression eller en traumatisk fødselsoplevelse, siger hun. 

LÆS OGSÅ: Fødselsdepression: “Jeg elskede ikke min nyfødte baby”

Cirka to-seks procent af alle fødende udvikler, ifølge Jordemoderforeningens Tidskrift for Jorde-
mødre, PTSD – posttraumatisk stress – som er en langvarig reaktion på et traume som for eksempel en voldsom fødsel. Symptomerne er alt fra mareridt, flashbacks, søvnbesvær og at du undgår alt, der minder dig om fødslen. Er du i tvivl om, hvorvidt dine reaktioner er normale, bør du opsøge hjælp, lyder rådet. 

– Din læge eller sundhedsplejerske kan hjælpe dig med at afklare, om du har en normal reaktion, som måske er forværret på grund af et kolikbarn, blodtab eller søvnmangel. Eller om du skal have professionel hjælp fra en terapeut, fortæller Susanne Rose Brønnum.

Hun havde for nylig en kvinde i sin praksis, der havde oplevet det som meget traumatisk at føde, og det var endt med akut kejsersnit. Hun trak vejret overfladisk og havde indre uro, hun kunne ikke sove eller amme, og hun følte sig ikke som sig selv. Altsammen tegn på forhøjet angstniveau, forklarer Susanne Rose Brønnum. Efter halvanden time i terapi sagde den nybagte mor, at ‘nu var hun kun halvt så bange, som før hun kom’. 

– Hun er et eksempel på, hvor vigtigt det er, at man får hurtig hjælp, hvis fødslen har sat grimme spor, siger Susanne Rose Brønnum og fortæller videre:

– Ellers kan angsten og fantasierne om, hvad der er foregået, eskalere. Nogle vil have behov for at tale om det allerede på barselsgangen, men de fleste mærker først et behov for at stykke erindringer fra fødslen sammen til en historie, der giver mening for dem selv, når de er hjemme igen. 

Efterfødselssamtale til alle

Efter fødslen bliver nogle kvinder tilbudt en efterfødselssamtale hos en jordemoder. Men alle kvinder bør få den samtale, også selv om de på papiret har haft en fin fødsel, mener Henriette Hviid, forældreterapeut med egen praksis i København. 

– Det er vigtigt, man får mulighed for at finde ud af, hvad der egentlig skete. Man kan have haft en fin fødsel og alligevel være opslugt af modstridende følelser. Nogle føler, at de skulle have det på en bestemt måde efter fødslen, men det stemmer ikke overens med deres virkelighed, og så kan man allerede der komme i tvivl, om man er en dårlig mor, siger Henriette Hviid.

Der behøver selvfølgelig ikke at være noget galt, ‘bare’ fordi du ikke kan slippe din fødsel. Men det er en god ide at tage dine tanker og følelser alvorligt, fordi de kan være kimen til en efterfødselsreaktion. Derfor er det så utroligt betydningsfuldt og støttende for alle nybagte mødre at få denne her efterfødselssamtale, mener forældreterapeuten. 

– Mange kvinder har svært ved at huske, hvad der skete, og for hver gang de fortæller om fødslen, kan fantasien spille lidt ind. Det kan være befriende at sidde med en fagperson og få at vide, hvad der reelt skete og finde tryghed i det hele. Når vi forstår, giver det os nemlig ro, siger Henriette Hviid og tilføjer:

– Og hvis puslespillet ligger rigtigt, kan vi danne os et rigtigt billede af fødslen og forstå den, så den kan fylde på en god måde resten af vores liv. Hvis brikkerne ligger hulter til bulter, hvordan skal vi så nogensinde få ro? 

Faktaboks

Hvad har du krav på?

Fødselsjournal

Det kan være en god ide at få fødselsjournalen, så du kan se, hvad der skete hvornår. Du kan altid bede om en kopi af journalen efter fødslen ved at henvende dig til dit fødested eller se den ved at logge ind på sundhed.dk. Har dit barn været indlagt på neonatalafdelingen og fået sin egen journal, kan du få en kopi af den ved at henvende dig til fødestedet.

Efterfødselssamtale

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle kvinder tilbydes en efterfødselssamtale med en jordemoder, men ikke alle fødesteder tilbyder det af sig selv. Hvis du ønsker en samtale, skal du bede om den på dit fødested.

Kilde: Jordemoderforeningen.dk.

LÆS OGSÅ: Efterfødselsreaktion: “Jeg var bange for at gøre mit barn ondt”

LÆS OGSÅ: Guide: De første dage efter fødslen

LÆS OGSÅ: Fødsel før og efter: “Jeg tænker positive tanker”

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Gå til forum
loading...