Seperationsangst hos børn

Separationsangst: Du må IKKE gå, mor!

Din baby klynger sig til dit ben og græder utrøstelig, hvis du går tre skridt væk. Separationsangst kan være anstrengende men er en helt naturlig udvikling.

Skrevet af Malene Lundahl

 

Faktaboks

Separationsangst eller adskillelsesangst er barnets angst for at miste sin mor af syne.

Det viser sig typisk i ottemånedersalderen, men kan godt komme tilbage i perioder indtil treårsalderen, for eksempel når dit barn starter i institution eller oplever andre former for adskillelse.

Når din baby begynder at få personlighed, er separationsangst noget, de allerfleste børn skal igennem – i mildere eller sværere grad. At blive vant til at være adskilt fra sin far og mor er nemlig en lang og vanskelig proces for det lille barn. Og det er meget individuelt, hvor ‘hårdt’ dit barn rammes.

“Det ligger som et urinstinkt i små børn, at de skal reagere på at blive forladt. Hvis mor forsvinder, er barnets eksistens jo alvorligt truet, så for at overleve har naturen indrettet små børn til at gå i alarmberedskab, når forældrene forlader dem,” forklarer børnepsykolog Lise Merrild.

LÆS OGSÅ: Når baby får personlighed

Hun pointerer, at angsten for at blive forladt er naturlig og et led i dit barns udvikling imod at blive et selvstændigt individ. Perioden, som også kaldes ottemånedersangst, indtræder, når barnet er blevet bevidst om, hvem der er hvem i dets omgivelser. Medmindre dit barn er særligt sensitiv kan spædbørn uden problemer gå fra arm til arm og blive beundret af fremmede. Men når dit barn har fået etableret en bevidsthed om mor, lader han sig ikke uden protest overlevere til nogen, han ikke kender.

Fortæl din baby, at du kommer tilbage

At din baby begynder at klynke, bare du kigger i retning af jakken i garderoben, er altså en nødvendig udvikling, om end tiden kan være anstrengende. Alle børn skal øve sig på at være væk fra deres forældre og gennemgå separationsangst, forklarer Lise Merrild.

Hun fraråder, at du for at skåne baby begynder at tage ham med dig overalt – også på toilettet! Dels er det ikke særligt praktisk, dels hjælper det ikke den lille til at blive fortrolig med, at du går – og kommer igen. Men hvordan kommer I så bedst muligt gennem din babys separationsangst?

Lise Merrild anbefaler, at du i et roligt hverdagssprog fortæller barnet, at nu går du et øjeblik.

“Fortæl barnet, hvad du skal, og tal gerne videre, også når du er ude af dets synsfelt. På den måde lærer barnet, at du ikke er væk, selv om det ikke kan se dig. Når du kommer tilbage til baby igen, så modtag den lille med et roligt ‘se, nu er jeg her igen.’ Og prøv at gøre det hele så udramatisk som muligt,” råder psykologen.

Lise Merrild mener generelt, at korte adskillelser – som når du lige skal ud at tisse eller hente et glas vand – er helt i orden. Men er det længere ture ud med skrald eller efter vasketøjet, skal baby med. Adskillelsen skal komme i små doser, så går klarer din baby bedst sin separationsangst. Og dine små ture ud af babys synsfelt bliver også rarere for begge parter, hvis guldklumpen har en tryg og god base at hygge sig på, mens du er væk.

“Velkendte omgivelser betyder meget for små børns separationsangst. Yndlingslegetøjet, favoritbamsen og sutten er gode venner, når baby skal være alene et øjeblik. Og går den lille i panik, fordi du pludselig er ‘væk’, så skal han selvfølgelig trøstes og beroliges – med et roligt sprog, som signalerer, at adskillelsen ikke var noget negativt, men helt okay,” pointerer Lise Merrild.

Sig farvel stille og roligt

Er adskillelsen længere end et kort besøg i køkkenet eller ud efter posten, skal du være endnu mere opmærksom på, hvilke signaler du sender. At sige farvel er nemlig ofte lige så svært for dig som for dit barn. Signalerer du uro, bekymring og usikkerhed, fordi mormor skal passe din guldklump et par timer en formiddag, er du næsten sikker på brok fra babys side, og det gavner ikke hendes separationsangst.

“Det lille barn mærker lynhurtigt, hvis du opfatter afskeden som noget negativt. Hvis du tager afsked med rystende hænder og gråd i stemmen, som om I aldrig skulle ses igen, er det ikke mærkeligt, at baby opfatter situationen som ‘farlig’ og giver sig til at hyle,” siger børnepsykologen.

I stedet anbefaler Lise Merrild, at du siger farvel på en rolig og tryg måde, hvor du med klare signaler fortæller barnet, at det ikke er farligt at blive forladt. Du kan ikke undgå, at dit barn med separationsangst reagerer på, at du går, men du kan gøre det meget nemmere for alle parter ved at gå til situationen med et roligt sind.

LÆS OGSÅ: Aflevering: Sig farvel uden tårer

“Fortæl med en positiv stemme barnet, at nu går du, men at du kommer igen senere. Og gå så. Selv om det er svært at forlade et grædende barn, der rækker armene ud efter dig, så gavner det ingen af jer at trække seancen ud i halve timer – det bliver bare endnu mere hæsligt for både store og små,” siger børnepsykologen.

Når du kommer tilbage til barnet igen, har du måske allermest lyst at kaste dig om halsen på guldklumpen og give udtryk for det savn, du helt sikkert har følt i adskillelsesperioden. Men lad være med at falde for fristelsen, anbefaler børnepsykologen.

“Lad være med at spørge til, om barnet har savnet dig – tag for givet, at dit barn har haft en sjov og dejlig tid og har taget endnu et lille skridt på vejen til at blive et selvstændigt individ,” siger Lise Merrild.

 

Leg jer ud af seperatinsangst:

Du kan gennem leg lære din baby med separationsangst, at du ikke er væk, selv om han ikke kan se dig. I kan for eksempel lege borte-tit, hvor du gemmer dig bag en bog eller et møbel eller bare bruger hænderne til at skjule ansigtet.

I kan også sammen gemme legetøj under et tæppe og se det komme frem igen, når tæppet fjernes. På den måde lærer baby, at selv om man ikke kan se yndlingslegetøjet, så er det der stadigvæk – og at det samme gælder, når mor går for et øjeblik.

Faktaboks

Sådan hjælper du ifølge familievejleder Lola Jensen dit barn gennem sin seperationsangst:

  • Øv dit barn i, at mor og far kommer igen – i et tempo, der passer til barnets temperament.
  • Vær tydelig i dit kropssprog. Vis, at det er okay for dig at gå. Det smitter.
  • Vink altid farvel, inden du går, så barnet ikke er i tvivl om, at nu går du. Og omvendt at barnet kan være i tryg forvisning om, at du bliver hos det, hvis du ikke har vinket.
  • Vis, at det er okay, at barnet græder, men at det ikke ændrer på, at du går. Og kom selvfølgelig igen med en positiv mine, der viser, at du føler, at det er okay, at dit barn har været uden dig dér, hvor det har været.
  • Vær tryg i troen på, at dit barn over tid nok skal lære at håndtere den eventuelle angst, der er forbundet med at skulle stå mere og mere på egne ben.

LÆS OGSÅ: Sådan leger dit barn det første år

LÆS OGSÅ: Sådan takler du morsyge

LÆS OGSÅ: Følg din babys tigerspring

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Gå til forum
loading...