• Lækker babyhue i 100% blød økologisk merinould i varm beige. Fås i størrelser fra 56-86 cm. Kr. 179,00. FUB.

  • Luk

    Superfin babyhue med leopardprint der lukkes med trykknap. Den er oeko-tex certificeret og fås i størrelser fra 0 mdr - 2 år. Kr. 119,00. MarMar.

  • Luk

    Lækker beanie hue i det blødeste uld. Størrelsen er one-size, så guldklumpen kan passe huen helt op til skolestart. Kr. 230,00. Minimalisma Andersen beanie.

  • Luk

    Lækker babyhue med blomster i 100% blød bomuld, foret med bomuldsvolie. Fås i størrelser fra 50 - 92 cm. Kr. 79,95. H&M.

  • Luk

    Sej hue med stjerner i lækker uldblanding. Fås i størrelser fra 1- 14 år. Kr. 199,95. MOLO.

  • Luk

    Basis babyhue i sort økologisk bomuld med fint påsyet logo. Fås i størrelser fra 44 - 58 cm. Kr. 249,95. Mini Rodini Panda.

  • Luk

    Luksus alpacahue til baby lavet i det fineste alpacauld. Huen er strikket af bolivianske kvinder efter Fairtrade principper. Fås i størrelser fra 1-3 år. Kr. 449,95. Huttilihut.

  • Luk

    Babyhuen Hattie i lækker bomuld har en fin pasform. Fås i størrelser fra 0-12 måneder. Kr. 125,00 kr. Soft Gallery.

  • Luk

    Supernuttet alpacahue med øre. Babyhuen er strikket af bolivianske kvinder, i alpacauld der ikke kradser og ikke indeholder lanolin. Fås i størrelser fra 0-12 måneder. Kr. 389,00. Huttilihut.

  • Luk

    Lækker vendbar babyhue i bomuld med kat og killinger på. Fås i størrelser fra 12-24 måneder. Kr. 49,00. ZARA.

  • Luk

    Hjelm i 100% økologisk bomuld der indeholder stretch. Babyhuen fås i størrelser fra 0-12 måneder. Kr. 120,00. Baby Bonnet.

  • Luk

    Super lækker babyhjelm i uld/silke. Huen er tynd og let, men ulden varmer og silken sørger for at det er blød og ikke kradser. Fås i størrelse 48 cm. Kr. 119,00. Hust & Claire. 

  • Luk

    Kan du selv strikke, eller kender du en, der kan, er denne nuttede djævlehue en klassiker og så fin til alle babyer. Få opskriften på hendesverden.dk

På med hue, baby!

Små hoveder skal holdes varme året rundt. Vi disker op med 12 søde huer i størrelse mini og gode råd til at sikre babys hoved mod kulden med den rette hue.

Skrevet af Malene Lunddahl, Vores Børn.

 

Faktaboks

De forskellige materialer har hver deres fordele afhængig af årstiden. Få overblik over, hvornår du skal vælge hvad.

Bomuld er et meget udbredt materiale til babyhuer, da det er både blødt og åndbart og føles rart mod kroppen. Bomuld er desuden nemt at vaske, da det kan tåle maskinvask og høje temperaturer. Huer af bomuld er primært til sommerbrug eller – hvis de er af en tykkere kvalitet – til overgangsperioderne.

Uld har en naturlig varmeregulerende effekt og udmærker sig ved at transportere fugt væk fra huden, så babys hoved altid føles tørt og lunt. En gammel huskeregel siger, at baby skal bruge uldtøj i måneder med bogstavet R – altså fra og med september til og med april. Rene uldprodukter er gode til de kolde vintermåneder, mens du forår og efterår kan vælge lettere blandingsprodukter af uld og bomuld eller uld og silke.

Silke har fibre, der er tyndere end uld og bomuld, men har samme varmeregulerende virkning som uld. Silke føles let, luftigt, blødt og svalt og er et godt valg til sommermånederne.

Noget af det første, der sker, når baby er kommet til verden, er, at din nyfødte får en lille hue eller sok på hovedet på fødeafdelingen. Egentlig ikke så mærkeligt, når man tænker på, at baby afgiver cirka 85 procent af sin kropsvarme via sit lille hoved.

Det er et stort temperaturskift at komme fra livmorens 37 grader varme univers til fødestuens dagligstuetemperatur. Ved kejsersnit er kuldechokket endnu voldsommere, da temperaturen på operationsstuen er lavere end på en almindelig fødestue.

LÆS OGSÅ: Vælg de rigtige vinterstøvler – Her er 9 gode bud

Hvis baby bliver for kold, kan den lille få problemer med at trække vejret, og en hue minimerer varmetabet og giver en lun og god start på livet. Det er også vigtigt at holde babys hoved lunt, efter at I er kommet hjem fra hospitalet, og den lille skal ud i verden. Men skal baby virkelig have hue på hele tiden?

Lige nu er den drilske efterårstid over os. Når solen er fremme, kan det virke som en højsommerdag, og du får hurtigt lyst til at befri både dig selv og junior for jeres tykke overtøj og smide hue og vanter langt væk. Men pas på.

I skyggen er temperaturen måske kun 12 grader og med lidt vind kommer den hurtigt ned på noget, der svarer til en vinterdag. Især små børn er meget udsatte for at blive mere nedkølede, end hvad godt er for småfolk.

– Hovedet er det lille barns største legemsdel og afgiver meget varme. Derfor er huen en vigtig kilde til at beskytte mod kulde og blæst, siger sundhedsplejerske Lena Dyhrberg.

Mærk varmen i nakken

Især babys fødder og hoved afgiver meget varme. Da baby endnu ikke selv kan regulere sin kropsvarme, bliver den nemt enten for varm eller for kold, og først når barnet er cirka seks måneder gammel, er centret for varmeregulering fuldt udviklet.

I mellemtiden er det altså dig og far, der må mærke efter, om baby skal have huen på eller trøjen af.

Det gøres via en meget enkel øvelse.

– Dit lille barns kropstemperatur mærkes bedst i nakken. Mærk efter med et par fingre, om baby føles kølig, tilpas eller for varm. Hvis babys nakke er fugtig og varm, har barnet for meget tøj på. Føles huden kold, er baby for nedkølet, forklarer Lena Dyhrberg.

Hun opfordrer dig til at se på dit barn. Har baby røde kinder og er fugtig i håret, er det måske tid til at lufte hovedet lidt og holde en pause fra dyner og uldtæpper. Sundhedsplejerskens erfaring siger, at der i dag er flere børn, der har det for varmt, end tidligere.

LÆS OGSÅ: Vælg den rigtige flyverdragt – her er 12 tjekkede af slagsen

– Du vil gerne gøre det så godt som muligt, og så kommer du nogle gange til at give den lille for mange lag varmt tøj på. Brug din sunde fornuft, se og mærk på dit barn, og lav en vurdering af, hvor meget tøj der er brug for, siger hun.

Kun din helt nyfødte behøver en lille hjelm eller kyse indenfor. Det er primært i de første skrøbelige uger, understreger hun.

Er baby for tidligt født, kan din nyfødte i højeste grad have brug for en hue, fordi kroppens varmeregulering ikke er optimal endnu.

Efterår er huevejr

Men hvornår skal stumpen så have hue på, og hvornår er det varmt nok til bare babyhoveder? Der er et par enkle grundregler, som du kan følge i babys første leveår:

• Alle unger skal have huer på i vintermånederne, og om vinteren er uld det bedste til at regulere varmen. Husk, at vinterhuen skal gå ned over ørerne, især når baby sover udendørs i barnevognen. En elefanthue er det allerbedste, når det er rigtig koldt, fordi den også slutter tæt omkring halsen.

• Selv om sneen smelter, solen titter frem, og du næsten kan dufte foråret, er huen obligatorisk, når baby er ude, helt frem til april eller maj alt efter, hvornår foråret for alvor melder sin ankomst. I overgangsperioderne, forår og efterår, er enten bomuld eller en kombination af uld og silke eller uld og bomuld det bedste valg.

• Om sommeren behøver baby som grundregel ikke at have hue på i skyggen, medmindre vejret er meget koldt eller blæsende. Huen kan til gengæld beskytte baby mod solens stråler, som kan gøre stor skade på den sarte hud på hoved, nakke og ører. Baby behøver ikke hue, hvis den sover indenfor eller i barnevognen i en lun udestue.

– Husk på, at det også er dejligt for baby at have hovedet frit en gang imellem, siger Lena Dyhrberg.

LÆS OGSÅ: Baby i kulden: Dyne eller voksipose?

LÆS OGSÅ: Forkølelse: Sådan hjælper du din baby

LÆS OGSÅ: 7 veje til sunde vinterbørn

 

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Lige nu kan du få 3 mdr. abonnement og F&F Herbert bamsen som særligt tilbud. Klik herunder, for at benytte tilbuddet.

Gå til forum
loading...