mælkebomben opskrift

Mælkebomben: Kan den virkelig fremme din mælkeproduktion?

Opskrifter på mælkebomben bliver flittigt delt på diverse baby- og småbørnfora. Müeslien til ammende skulle efter sigende booste mælkeproduktionen. Men kan det virkelig passe, at man kan spise sig til mere mælk?

Skrevet af Kicki Thomsen

Amning er en dejlig, men også udfordrende tid for mange mødre. Den kan være hård, den kan gøre ondt, den kan frustrere, men det til trods er den heldigvis den skønneste symbiose mellem mor og barn for de fleste. Alligevel oplever mange kvinder bekymring og frygt for, om mælken, de har, nu også slår til. Er der nok af den, og er den fuldfed, som den skal være? Får den lille nu også alt, hvad den skal have? Og hvorfor virker den lille sulten hele tiden? Der skal ikke sås mange frø, før selv den mest kompetente mor kan begynde at tvivle på sig selv og mejeriet. Det forklarer måske nok den hyppige forekomst af fænomenet mælkebomben på nettet. Men hvad er mælkebomben? Virker den? Og er det den, du skal ty til, hvis du er bange for, at du ikke har mælk nok?

LÆS OGSÅ: Hvor længe er det bedst at amme?

Mælkebomben – et husråd

Mælkebomben er en müesliblanding primært bestående af nødder, mandler og kerner, og det korte svar på, om den øger din mælkeproduktion er: Nej. Spørger man eksperter som jordemødre, ammevejledere og ernæringseksperter er de ikke i tvivl om, hvad mælkebomben er et udtryk for. Den er et husmoderligt råd, en slags moderne vandrehistorie, som sejlivet insisterer på sin berettigelse. Netop derfor vil få fagfolk tale om, om mælkebomben virker eller ej.  Men måske er myten sejlivet med rette – for mange kvinder oplever trods alt, at mælkebomben virker, og de får mere mælk efter at have spist müeslien.

– Jeg hører tit mælkebomben omtalt, når jeg er ude hos kvinderne. Der er også rigtig mange, som fortæller mig, at de synes, den har en effekt for dem og deres mælkeproduktion, siger Mia Wulff, jordemoder og ammevejleder ved Odense Graviditetsklinik. Et privat tilbud til gravide og nye forældre, som tilbyder lynhurtig hjælp og vejledning på ammefronten.

– Jeg ser den som et husråd på lige fod med ammete og hvidtøl. Der findes ingen evidens for, at den gør en forskel for produktionen af mælk. Men når det er sagt, så hænger jeg heller ikke al min vejledning på, hvad man kan læse i bøger, og som der videnskabeligt bevis for. Den er også forankret i erfaringer, siger ammevejlederen.

Mælkebomben vil virke for nogen og ikke for andre, men i stedet for at stirre sig blind på, hvordan man kan løse det akutte problem omkring mælkemangel, man kan opleve som mor til et brysternæret spædbarn, med et ’quick fix’, så skal man hellere bruge sin energi på at finde frem til den bagvedliggende årsag, mener Mia Wulff.

 

Amning er mere end måltider

De egentlige tegn på, at man reelt ikke har mælk nok, er nemme at aflæse: Dit barn tager ikke på, som det skal. Dit barn trives ikke, er ikke vågen og aktivt. Dit barn har mindre end en håndfuld tissebleer om dagen.

– Det er ikke et tegn på, at du har for lidt mælk, at du ammer meget. Hyppig amning er helt normal, men det overrasker mange kvinder, at det snildt kan være en gang i timen. Det er heller ikke et tegn på for lidt mælk, at brystet er blødt. Der er altid mælk i brystet, et blødt bryst betyder bare, at det ikke er overfyldt. En urolig baby er heller ikke et tegn på for lidt mælk, forklarer Mia Wulff.

Før man begynder at symptombehandle, skal man være sikker på, hvad det egentligt er, man oplever.

– Det er vigtigt at få sagt, at brystet ikke kun er mad. Så når babyen vil til brystet rigtig hyppigt, så handler det ikke kun om sult. Det handler om tryghed, det handler om: ”Jeg har det for varmt”, ”jeg har det for koldt”, ”jeg er tørstig”, ”jeg er træt”, ”jeg er overstimuleret”. Brystet er et helle og en kæmpe tryghed for det lille barn. Så man skal ikke tænke, at baby lige har spist og umuligt kan være sulten. Det handler om så meget mere end det, forklarer Mia Wullf.

Og uanset hvad det handler om, når det lille barn vil til brystet, så stimuleres produktionen af modermælk ved det. Og det er en gave.

– Giver du barnet en sut i stedet for brystet, når det beder om det, eller insisterer på, at barnet ikke kan være sultent, så bliver brystet ikke stimuleret til at lave mælk nok. Og så kommer man nemt ind i en ond spiral, hvor mælken begynder ikke at kunne følge med. Baby er boss så længe man ammer – det er det korte råd. Hvad babyen vil have, skal babyen altså have, fastslår Mia Wulff.

LÆS OGSÅ: 13 råd, der ikke står i de pæne graviditetsblade

Mælkebomben virker for nogen

Når forskellige variationer af opskrifter på mælkebomben bliver ved med at florere på nettet, er det naturligvis fordi, en masse kvinder oplever tvivl omkring deres mælk, og mange også erfarer, at müeslien virker for dem. Men forklaringen skal findes psykologisk, mere end den skal findes i müesliens egentlige sammensætning, forklarer Cathrine Brandt, sundheds- og ernæringsekspert med speciale i kræsne børn.

– Intet forskning tyder på, at mælkeproduktionen påvirkes af, om moren spiser mere eller mindre protein, eller mere eller mindre fedt. For det er jo lidt det, mælkebombe-müeslien indeholder. Protein, sunde fedtsyrer og en masse energi. Kroppen tager fra sine egne oplagrede energidepoter, som allerede er skabt under graviditeten, siger Cathrine Brandt og fortsætter:

– Rent psykologisk kan det helt sikkert have en betydning, at man føler, at man gør noget. Hvis man har svært ved at have mælk nok, eller i hvert fald selv oplever det sådan og grubler over det, så tror jeg, det kan have en gavnlig effekt alene at gøre en indsats. For eksempel at spise en müesli, som man har læst virker, og som man tror på.

At mælkebomben er et eksempel på, at tro kan flytte bjerge, mere end mælke-magisk sammensætning, mener Mia Wulff også.

– Der kan sagtens være en psykisk gevinst i at gøre noget aktivt for sin mælkeproduktion, som simpelthen betyder, at man får mere mælk af det. Hvis man ellers forsøger at være opmærksom på sit barn og de bagvedliggende faktorer til, at man tror, man har for lidt mælk, så er der ikke noget farligt eller forkert ved at prøve mælkebomben eller de andre husråd. Man skal da helt klart booste sin produktion, hvis man kan gøre det med sådanne ting – og det ér der altså bare nogen, der kan, siger Mia Wulff.

 

Mælkebomben: En sund sammensætning

Müeslien i sig selv er sund og propfyldt med gode sager. Den eneste påpasselighed, man bør have overfor den, er, at den hurtigt bliver en tung spiller i kalorieregnskabet.

– Mælkebomben er absolut en sund og tilforladelig müesli! Man anbefaler – også som ammende – at man spiser varieret og får nogle gode fedtsyrer, omega 3 og omega 6. Det har moren brug for, og det har barnet brug for, og det findes der i de mandler, nødder og kerner, som man putter i müeslien. Den indeholder lidt sukker og den indeholder nogle mættede fedtsyrer i kokosmelet, men ikke noget, der ikke er en god idé at indtage. Müeslien er ekstrem energitæt, så man skal lige have for øje, at hvis man spiser for meget af den, og ikke har et ønske om, at man skal øge sin vægt, så skal man i hvert fald ikke spise uanede mængder af den. Men den er sund rent næringsmæssigt, siger Cathrine Brandt.

Selvom der altså ikke er nogle beviser for, at mælkebomben øger mælkeproduktionen, kan man roligt prøve den af. Men hvor hurtigt mælkebomben virker eller om den virker overhovedet er ikke til at vide på forhånd. Skal man prøve at optimere næringsværdien i müeslien endnu mere, har Cathrine Brandt dog et tip i ærmet:

– En af de ting, mælkebomben måske kunne mangle, er kulhydrater. Hvis man nu puttede havregryn, ruggryn eller nogle andre gryn i, ville man have et højere indhold af kulhydrater, som man har brug for – først og fremmest fordi, det er det, der er lettest for kroppen at optage rent energimæssigt. Kroppen optager først kulhydraterne, og så begynder den at optage energien fra proteinerne og fedt efterfølgende. Men hjernen kører på kulhydrater, og mælken bliver også i høj grad produceret af kulhydrater, så jeg tænker, at det giver mening i et helhedsperspektiv at tilføje det. Der er ikke belæg for at sige, at den vil blive mere mælkefremmende af at tilføje kulhydrater, men rent ernæringsmæssigt, vil jeg anbefale det. Også fordi at havregryn og ruggryn indeholder en masse kostfibre, som kan være med til at holde dig mæt længe, siger Cathrine Brandt.

LÆS OGSÅ: 10 ting du skal vide om amning og alkohol

LÆS OGSÅ: 25 råd til en god ammestart

LÆS OGSÅ: Ingen skal amme for enhver pris

Faktaboks

Opskrift på mælkebomben 

Blogger Cana Buttenschøn, som er jordemoder af uddannelse, er en af de kvinder, som mener, at mælkebomben har haft en positiv effekt for hende, da hun pludseligt oplevede ikke at have nok mælk til sit andet barn:

− Den virker sikkert ikke for alle, men jeg dog ganske overbevist om, at min mælkebombe-variant indeholder en masse gode og sunde ting (og mange kalorier, ikke mindst) som kroppen har behov for, når den skal ernære et andet, lille menneske, siger hun.

Her er Canas mælkebombe:

50 gram mandler

30 gram hasselnødder

50 gram græskarkerner

50 gram solsikkefrø

30 gram sesamfrø

30 gram hørfrø

30 gram kokosmel

50 gram brun farin

Nødderne hakkes groft og blandes med de øvrige ingredienser – sørg for at få smuldret den brune farin godt ud over det hele, da den gør hele smags- (og kalorie-) forskellen. Blandingen bredes ud på en bageplade og bages i varmluftsovn i ca. 1 time ved 100 grader.

Kilde: Cana Buttenschøn, Canabuttenschon.dk

 

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Gå til forum
loading...