Det kan være svært at glemme baby for en stund, men prøv alligevel - for jeres egen skyld. Foto: Istock

Mor og far på date: 1-2-3 slap nu af!

Nu sidder I så dér på restauranten og skal rigtigt nyde hinandens selskab, men hvordan gør man egentlig? Måske har det taget tid at arrangere og blive klar til denne aften, og så bliver I alligevel ved med at skæve til mobilen under bordet. Vi hjælper jer til at slappe af.

Skrevet af Lene Ejg Jarbøl
11. december 2008

En sutteflaske med mælk står parat i køleskabet. Der er lagt bleer frem ved puslepladsen, og jeres mobilnumre (begges for en sikkerheds skyld) er skrevet med store fede typer på en seddel, der ligger lige ved siden af telefonen. Afskeden gik over alt forventning.

Jeres baby sad mæt og tilfreds på armen af mormor og viftede med sin lille, tykke lab og forstod vist ikke helt, hvorfor mor trippede sådan i døren, og far til sidst hev hende af sted ned ad trappen.

LÆS OGSÅ: Parforhold: Sådan overlever I det første år med barn

Nu sidder I så på restauranten og har bestilt en lækker menu og husets rødvin. Tjenerne vimser omkring jer, og for første gang i rigtig lang tid skal I bare tænke på jer selv og hinanden. Få snakket og huske på, hvorfor det var, I faldt for hinanden i ”før-vi-fik-børn-tiden.”

Men det er nu lettere sagt end gjort. For har den lille det nu godt? Mobilen ligger dér i tasken, og måske skulle I lige tjekke, om mormor har ringet. Eller selv gå ud at ringe hjem, bare lige for at høre.

For de fleste forældre, der er af sted på date uden baby, er mobiltelefonen en livline, de nødig vil give slip på. Og det er helt forståeligt. Men barsels- og livsstilscoach Nina K. Brandt er alligevel fortaler for at gøre forsøget eller i hvert fald prøve at nedtone dens eksistens.

– Hvis I kan leve med, at mobilen er slukket eller efterladt ude i garderoben i jakkelommen, så giver det mere nærvær og intensitet til jeres aften ude. Aftenen kan hurtig blive lidt halvhjertet, hvis en af jer konstant sidder med et øje på mobilen. Så går idéen lidt af projektet. Hvis det drejer sig om en enkel kop kaffe på en café, hvor meget kan så nå at gå galt på tre kvarter, spørger Nina K. Brandt med et smil velvidende om, at nervøse forældre formentlig kan forestille sig alverdens ulykker ske på meget kort tid.

Klare aftaler

Er telefonen et uundværligt redskab og nærmest hele grundlaget for, at I overhovedet tør efterlade jeres baby derhjemme, så kan I prøve med nogle få ”mobilregler,” foreslår Nina K. Brandt:

– Først og fremmest, sæt telefonen på lydløs og aftal, at I kun tjekker telefonen hver hele eller halve time. Og overhold de grænser, I har sat. Hvis I har en telefon med vibrator og har den i lommen, så kan I mærke, hvis den ringer. Så behøver I ikke sidde og fiske den op af tasken for at tjekke den.

LÆS OGSÅ: 7 råd: Undgå kærlighedsfælderne, når I får børn

Et andet godt råd til bedre at kunne nyde aftenen ude handler om at lave helt klare aftaler med barnepasseren derhjemme, om hvornår hun eller han ringer efter jer. Så ved I, at hvis jeres lille har grædt i mere end en halv eller en hel time, så bliver I ”ringet hjem.”

– Nogle babysittere vil måske gøre sig ”seje” og udholde barnegråd ganske længe, fordi de virkelig under jer en aften ude. Men forældre kan måske bedre slappe af, hvis de ved, at baby ikke får lov at blive alt for utrøstelig. Så hvis baby har hulkeskreget i tre kvarter, så bliver I altså kaldt hjem, for sådan er aftalen, siger Nina K. Brandt.

Forskellige behov for ”gå-ud-tid”

Det er ret almindeligt, at dit og din mand eller kærestes behov for at komme ud sammen uden jeres barn ikke opstår samtidig. Oftest vil din mand have frygtelig lyst til at få dig med væk fra babyskrål og bleskift og se dig i den lækre kjole, han gav dig til jul – mens du de første mange måneder måske i virkeligheden har det helt fint i din lille babypuppe med gylp på tøjet og hår på benene.

Ifølge Nina K. Brandt skyldes den forskel alle de hormoner, der pumper rundt i kvinderne efter fødslen. Derfor skal din mand også respektere, når du ikke har lyst til at blive skilt fra dit barn de første mange måneder. Det er biologisk betinget, at du føler trang til at beskytte barnet og ikke gå fra det. 

Her er det måske en mulighed at udnytte, hvis barnet sover, en lang lur i barnevognen. Under en gåtur i skoven med det sovende barn, kan I sagtens få snakket, foreslår Nina K. Brandt.

LÆS OGSÅ: Savner du at kunne tage ud med vennerne igen?

Til gengæld kan det være en god idé for os kvinder at vise lidt imødekommenhed over for vores mænds ”gå-ud-trang,” når de små er blevet lidt større og mere robuste, mener livsstilscoachen.

– Du bør se på det som et cadeau til dit parforhold og til dig selv, at din mand har lyst til at tilbringe tid alene med dig uden børnene, siger Nina K. Brandt.

Tid til tosomhed vigtig

Som coach med speciale i blandt andet familier er hun stor tilhænger af, at I som par giver jer tid til hinanden og får genopfrisket, hvorfor I blev forelskede – og ikke kun være mor og far.

Parforholdet kan I sagtens dyrke derhjemme, når de små er puttet, fortæller Nina Brandt. Her er én måde at trække stikket ud til telefonen, få slukket for tv og computeren og sat sig ned i sofaen og få snakket rigtigt med sin partner. Men det at gå ud og være to igen giver alligevel en ekstra dimension, mener coachen, der selv er mor.

LÆS OGSÅ: Bevar kæresteforholdet

– Det har en stor værdi at være et sted, hvor man ikke behøver at have et øre på barnet, men kan hellige sig sin partner 100 procent. Man kan være ”dig og mig” – og ikke forældre til lille Anna, der måske vågner lige om lidt, siger Nina K. Brandt.

Hvor man er henne, er i virkeligheden lige meget. Om man er på en kaffebar, på fin restaurant eller går en tur i skoven, mener hun. Bare det er et sted, hvor man kan få snakket sammen. Og hvis man ikke kan finde på emner at snakke om, der ikke handler om den lilles seneste bedrifter, så anbefaler Nina K. Brandt forældre at drømme lidt sammen.

Med et lille billede illustrerer hun det, vi egentlig godt ved – men som det alligevel er værd at huske på en gang imellem:

Et parforhold er som en blomst. Den kan klare sig ret længe med ganske lidt vand, men hvis den slet ikke får noget, så visner den på et tidspunkt.

Faktaboks

Tip til ham og hende

– Prøv at fordybe jer og være tilstede, selv om baby bliver passet af andre. Som kvinde skal du være imødekommende, hvis din mand har lyst til at bruge tid alene med dig. Stedet er underordnet, bare I hygger jer sammen.

– Kvinder og mænd har forskellige biologiske bindinger til barnet. Tjek mobilen hver halve time, og læg den ellers til side. Som mand skal du huske, kvinden er påvirket af hormonerne fra graviditet og fødsel. Lav klare aftaler med barnepigen, om hvornår der ringes til jer.

LÆS OGSÅ: Så ofte skal du have sex for at være lykkelig

LÆS OGSÅ: Bliv lykkelig med dine, mine og vores børn

LÆS OGSÅ: 15 tips til en glad familie

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

Der er mange gode grunde til at købe en hængevugge til din baby

Har du overvejet en hængevugge til din baby?

Det er praktisk med en hængevugge i loftet, for den fylder mindre. Og dejligt for dit barn, fordi vuggen genskaber fornemmelsen af at ligge i livmoren.

Skrevet af Sofie Winther Askgaard
01. september 2015

Faktaboks

Drej hovedet

Husk at dreje dit barns hoved, mens det sover, så den lille ikke sover på samme side hele tiden. Det gælder, uanset om bunden i vuggen er flad eller formbar. I en slyngevugge kan du lægge din baby lidt skråt, så du skåner baghovedet for presset.

Kilde: Ergoterapeut Mette Vainer Wegloop.

Kniber det med pladsen i lejligheden, bliver din kommende baby en urolig powernapper, eller har du altid drømt om at have en fin vugge hængende ned fra loftet? Der er gode grunde til at overveje en hængevugge, der kan flyttes fra rum til rum, berolige en utidig baby og endda stimulere den lilles sanser og udvikling. Men hvilken er bedst?

Der findes hængevugger med fast bund og såkaldte slyngevugger eller babyhængekøjer, der former sig efter dit barn og kan vugges til alle sider ved hjælp af en fjeder. Begge typer kan berolige en træt baby, lyder det fra sundhedsplejerske Dorte Fischer.

LÆS OGSÅ: Søvn: Sådan får du junior til at sove længe

– En hængevugge er effektiv til at få barnet til at sove, særligt hvis han er urolig. Det føles trygt som inde i mors mave, siger hun og forklarer, at en vugge er mindre og mere lukket end en tremmeseng og omslutter dit barn bedre.

–‚ De fleste børn bliver beroliget af at være tæt slynget,‚ fordi de er vant til den trange plads i livmoren. En hængevugge er en tryg hule med ikke ret meget plads, og særligt en slyngevugge kan imitere livmorens skvulpende nærhed, forklarer hun.

Op-ned eller fra side til side?

Særligt hvis din baby er meget urolig eller ramt af kolik, vil en slyngevugge eller babyhængekøje være optimal.

– ‚Nogle urolige børn har brug for at blive svøbt stramt for at få ro på kroppen, og de kan godt lide, at der er noget, der ‘krammer’ dem, som slyngevuggen gør, når den bliver vugget op og ned. Dermed ikke sagt, at det hjælper på alle kolikbørn, men det gør en forskel for mange, siger Dorte Fischer.

LÆS OGSÅ: Forstå dit barns søvn

En hængevugge kan desuden være med til at udvikle dit barns sanser. Bevægelserne stimulerer balancesansen og giver den lille en bedre fornemmelse af sin krop, forklarer ergoterapeut Mette Vainer Wegloop, der står bag hjemmesiden tumlastik.dk.

– Bevægelsen styrker dit barns kropsfornemmelse og er en vigtig del af den motoriske udvikling, forklarer hun.

– Vugger, der hænger i en fjeder og kan vugge både fra side til side og op-ned, er bedst til det formål, for balancesansen skal stimuleres i forskellige retninger, fortsætter hun og nævner slyngevuggen som særligt god for bådebalancesansen og den dybe følesans, fordi vuggen slutter tæt om dit barn.

Om du skal gå efter side-til-side-vuggen, som typisk har fast bund, eller kaste dig over en vugge med fjederophæng, som kan bevæges i flere retninger, afhænger af din babys behov, mener Mette Vainer Wegloop. Falder babyen til ro ved rytmisk hoppen på en pilatesbold, er det sandsynligvis op-ned-bevægelsen, der beroliger hans sanseapparat. Andre børn slapper bedst af, når de vugger fra side til side. Derfor er der ide i at vente med at investere i en dyr vugge, til du har født og lært dit barn bedre at kende.

LÆS OGSÅ: Test om din baby har kolik

En vugge med ophæng har ofte en fast bund, som du kender det fra en tremmeseng, mens en slyngevugge eller babyhængekøje er blød og former sig efter din baby. Der er fordele og ulemper ved begge, mener Mette Vainer Wegloop.

Fast bund eller formbar hule?

Normalt anbefaler man et hårdt, åndbart underlag til helt små børn. Hvis underlaget er for fast, giver det dog et større tryk på din babys bløde kranie, og risikoen for fladt baghoved øges. Læg et tæppe i bunden under lagnet for at bløde underlaget lidt op, råder hun.

LÆS OGSÅ: Slyngen – trygt for baby, nemt for dig

– Slyngevuggen former sig derimod efter din baby, men fordi underlaget er så blødt, er der risiko for, at barnet ikke bruger sin muskulatur på samme måde som på det faste underlag. Man anbefaler desuden en afstivende madras, indtil dit barn er tre måneder, så kroppen ikke krummes for meget sammen, hvilket kan gøre det sværere at få luft, forklarer hun.

Når du skal investere i en hængevugge, så tænk også over, hvor længe du kan bruge den.

– De største vugger kan bruges længere tid, men er mere åbne og derfor mindre trygge, siger sundhedsplejerske Dorte Fischer.

– Når barnet er et halvt år, vil det dog begynde at blive motorisk uroligt og sætte sig op eller kravle ud, og så vil det i de fleste tilfælde være mere sikkert at skifte til en tremmeseng, råder hun.

Ergoterapeut Mette Vainer Wegloop er enig og påpeger, at jo ældre dit barn bliver, desto mere har han behov for at kunne bevæge sig og bruge sin krop frit for at udvikle sig.

– Nogle børn vender sig pludselig rundt, sætter sig op i søvne og kommer op på alle fire. Det betyder, at sikkerheden i hængevuggen forringes, samt at barnet får svært ved at bevæge sig naturligt, siger hun, men understreger, at hængevuggen kan bruges som et roligt helle for dit barn længe endnu, så længe det blot er under opsyn.

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du dit barn, når det har natteskræk

LÆS OGSÅ: “Børn skal da sove i deres egen seng!”

LÆS OGSÅ: Vi tester slynger og vikler

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

farmor

Sådan får I farmor mere på banen

De fleste mødre bruger deres egen mor til råd og pasning, men prøv indimellem at skifte mormor ud med farmor.

Skrevet af Christina Fabrin
01. september 2015

Dit barn skriger, din mand er fraværende, huset roder, amningen fungerer ikke – hvem tyr du til for støtte? Din egen mor! Når ungen så sover, og du og din mand gerne vil ud – hvem skal så passe barnet? Mor!

Det er nemlig sådan, at mormor foretrækkes i langt de fleste tilfælde, fortæller både familieterapeut Emilie Melchior og sundhedsplejerske og konfliktmægler Marion Thorning.

LÆS OGSÅ: Derfor har dit barn brug for bedste

– Det handler ikke om at forskelsbehandle, som nogle farmødre måske vil se det. Det handler om det ganske naturlige i, at vi kvinder bliver enormt sårbare og usikre helt ind i knoglerne, når vi bliver mødre. Usikkerheden kan stresse, og for at dulme stressen søger vi tryghed til at rumme den. Og hvem giver oftest tryghed? Det gør mor, forklarer familieterapeut Emilie Melchior.

Sundhedsplejerske og konfliktmægler Marion Thorning er enig:

– Med mor har vi en, som vi har været overladt til helt fra fostertilværelsen. Det giver os et særligt bånd, der gør, at vi gladelig overlader vores dyrebareste – vores nyfødte – til mor. Hun kender vores svage punkter og er med, når vi siger ‘du ved jo, jeg altid har haft det sådan og sådan’. Vi behøver ikke forklare os, siger Marion Thorning.

Derudover kan vi, ifølge Emilie Melchior, bedre forstå og tilgive vores mødres måske irriterende formaninger og gammeldags råd om vores barn. Imens vi sjældent naturligt har samme largeness over for svigermor. Og selv om der selvfølgelig er forskel på familier, er det oftest sådan, at farmor bare ikke kan tillade sig det samme som mormor.

– En farmor skal desværre – hvor urimeligt det end virker – modsat mormødre gøre sig mere fortjent til at være en del af familien, siger hun. Også Marion Thorning forklarer, at forskellen er noget, som farmor må forlige sig med.

– Hun er nødt til at acceptere, at mor og barn hører sammen. Farmor er naturlovsmæssigt en fremmed kvinde. Og en nybagt mor overlader ikke uden videre sit barn til en fremmed kvinde.

En plads til farmor

Men hvad kan farmor så gøre for at få en plads i forholdet til sit barnebarn? En god start er at have et godt forhold til sin svigerdatter, før der overhovedet er tænkt på børn. Ellers vil det blive svært at knytte bånd som farmor, forklarer Marion Thorning.

– Man er som svigermor nødt til at tænke fremsynet, uanset om man har det godt eller mindre godt med svigerdatteren. For pludselig er man i familie og har en baby som fælles reference. Så vær fra start en åben og spørgende – men ikke udfrittende – svigermor.

LÆS OGSÅ: 10 tip til god kommunikation med bedsteforældre

Emilie Melchior er enig:

– Og når hun så bliver farmor, skal farmor ikke gemme sig, men hun skal nok forholde sig lidt tilbagetrukket frem for at mase sig på og demonstrere sin ret til at være farmor. Hun bør give det tid og vise, hun er der. Spørge, hvad hun kan hjælpe med, og om hun må holde den lille fremfor bare at gøre det. Det er uden tvivl svært og kan føles urimeligt, men det modsatte kan ifølge eksperterne netop fremprovokere hidtil usete irritationer hos svigerdatteren, der for evigt er forandret efter ankomsten af sin lille baby.

– Jo mere tryg svigerdatter bliver i morrollen, før svigermor blander sig, des mere har forholdet mulighed for at udvikle sig positivt. Så start ud på god, respektfuld fod fra barnet er nyfødt, siger Emilie Melchior.

En løsning kan være mere orlov til far.

– Hvis far tager barsel i eksempelvis tre måneder, så vil han naturligt og sandsynligvis bruge sine forældre meget i den periode. Og det vil gøre en kæmpe forskel i forholdet til farmor og farfar, siger Marion Thorning og understreger, at alle har en ansvar for, at farmor kommer mere på banen.

Man kan dog aldrig fremtvinge et godt forhold mellem barnebarn og bedsteforældre. Det skal de hver og en gøre sig fortjent til. Men mor kan sagtens hjælpe farmor lidt på vej.

– Se hende som en berigelse og tilføjelse til mormor, bær over med hende, hvis hun irriterer dig, og husk at se på din egen andel af forholdet. Man kan ikke ændre sin svigermor, men man kan ændre sig selv. Og husk: Hun vil oftest være et kæmpe aktiv for dine poder, siger Emilie Melchior.

Faktaboks

3 Situationer, hvor farmor kan komme på banen

1. DU ER GRAVID, OG VIL GERNE ALLEREDE NU SIKRE ET GODT FORHOLD TIL FARMOR

Tag en snak med hende, og læg løst ud med åbne, venlige samtaleemner, så I kan afstemme forventningerne. Eksempelvis kan du spørge hende sådan her: ’Svigermor, der er så mange historier om skrækkelige svigermødre og -døtre. Og om hvordan de begge ved bedst om barnet. Hvad tænker du om det? Og hvordan tror du det vil gå os?’ Så er snakken i gang.

2. FARMOR FORTÆLLER DIG, AT HUN FØLER SIG UDENFOR

Hvis det kommer ud mellem sidebenene, mens I er sammen med andre, så skal du ikke gøre noget i øjeblikket. Men tag telefonen bagefter, og snak med hende om din holdning. Forklar eventuelt, at svigermors tid nok skal komme. Hvis det er længe siden, du blev mor, så spørg hende, hvad hun har af forventninger til rollen, og hvad der gør hende ked af det.

3. TIL FAMILIEFESTER VIL DIT BARN KUN SIDDE VED MORMOR

Hvis du selv har sat barnet hos mormor, så lav om på det næste gang. Tag eventuelt en snak med din mor, hvor du nænsomt beder hende træde et skridt tilbage, fordi farmor er ked af at være overflødig. Insister, hvis din mor ikke lytter. Men accepter også, at barnet i en vis alder selv vælger og ikke kan tvinges til at være hos den ene eller den anden.

Kilder: Familieterapeut Emilie Melchior og sundhedsplejerske og konfliktmægler Marion Thorning.

LÆS OGSÅ: Bedsteforældre gør børn tykke

LÆS OGSÅ: Farmor rejser gerne 370 kilometer: “Jeg vil så gerne passe mit barnebarn

LÆS OGSÅ: Har du holdt ferie fra dine børn i år?

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

Iben forberedte sig til sin fødsel med Smertefri fødsel, selv om hun syntes, det lød alt for hippie-agtigt. Men det fungerede helt perfekt. Her er hun i sofaen med sin kæreste og sønnen Kaj. Foto: Kaare Smith

Hvis der er en eneste regel, jeg har kunnet lure mig frem til, er det, at det hele ændrer sig konstant

Mit barns vaner ændrer sig hele tiden, så jeg har opgivet at følge de gode råd.

Skrevet af Iben Maria Zeuthen
31. august 2015

KLUMME: Forleden gik jeg en tur i sensommeren med en af mine venner. Han gik og essayerede omkring det store og væsentlige spørgsmål: Hvorfor valgte han at blive på en arbejdsplads, der gav ham stress? Når han nu udmærket kunne mærke, at det var sådan, det hang sammen? Hans foreløbige konklusion lyder således: Han spurgte for mange mennesker om råd.

Den konklusion gav mening for mig. Nogle gange kan andres mening og gode råd gøre det meget sværere at lytte til sin egen intuition.

For det første er ”andre” sjældent enige med hinanden. Man kan risikere at få så mange forskellige gode råd, at man ikke aner i hvilken retning man bør gå.

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Brug dine instinkter

For det andet er gode råd bare teori. For at forstå dem og tro på dem, er man nødt til at gøre sine egne erfaringer.

Det gælder også, når det kommer til livet med børn. For det er nu engang sådan, at der findes så afsindigt mange regler, myter, råd og vejledninger om, hvordan man lever med sit barn.

Når jeg tænker tilbage på alle de gode råd, jeg har modtaget ,bliver jeg helt forpustet. Jeg nævner lige et par af dem her, og i diskret parentes forklarer jeg, hvordan situationen endte. Det kunne jo være, der sad andre forældre derude og fortvivlede over lignende situationer:

”Barnet skal kunne falde i søvn alene.” (Jeg har hele tiden tænkt, at vi skulle træne det lige om lidt. Men nu har jeg udskudt planen på ubestemt tid. Jeg overvejede en gang for alle, hvorfor jeg ikke var kommet i gang med ”træningen” og fandt ud af følgende: Jeg kender ikke til noget bedre end at ligge og kigge på mit barn, der langsomt glider ud af dagen og ind i roen og drømmene. Hvorfor er det så vigtigt, at han kan ligge helt alene i et rum? Det er ikke mit barn, der er afhængig af, at jeg er i rummet, når han falder til ro. Det er mig. Så hvorfor skal jeg ændre på dette ritual?)

LÆS OGSÅ: Må børn sove i dobbeltsengen?

– ”Barnet har efter 6 måneder ikke længere brug for mad om natten. Til gengæld kan han godt få brug for en tår vand.” (Nå, okay. Men er det ikke ligegyldigt, om han drikker mælk eller vand?)

– ”Du må ikke amme barnet i søvn, han vænner sig til det, og han bruger dig bare som sut.” (Men jeg kan ikke overskue, hvad jeg ellers skal gøre, eftersom mit barn ikke bruger sut. Hvordan i alverden skal jeg kunne genetablere en tryghed for barnet, som endnu ikke har sprog? Jeg bekymrede mig en del om dette, men få uger senere gad han ikke ammes længere og falder nu i søvn, når man klør ham på maven).

”Praktiserer I samsovning? Det skal I bare vide er et valg. Barnet bliver sværere at flytte over i egen seng, jo længere tid der går.” (Da han lærte at kravle, syntes vi, det var for risikabelt at lade ham ligge i en seng, hvor han kunne trille ud. Vi lagde ham over i egen seng, da vi selv var klar til det, og der var ingen problemer.)

Børn har intet mønster

Og så de sagnomspundne ”dårlige vaner”. Der eksisterer inden for ”børneopdragelse” et mantra omkring vaner. At den måde, man kører tingene på, skal man være meget bevidst om, for, uha-uha, hvis man først har etableret en vane, kan den aldrig ændres. Jeg forstår det ikke. Hvis der er noget som helst, der kan siges at være et mønster, når det kommer til børns udvikling, er det, at der intet mønster er.

LÆS OGSÅ: ‘Børns største udfordring i dag er deres mødre’

Det, der er gældende en bestemt måned, er helt omvendt den næste. Hvad tid falder barnet i søvn? Vågner han/hun ofte i løbet af natten? Spiser barnet lidt eller meget? Bliver barnet ofte sygt? Det ændrer sig konstant. Hvis der er en eneste regel, jeg har kunnet lure mig frem til, er det, at det hele ændrer sig konstant.

Mine Guder, når jeg tænker på, hvor mange nætter jeg har ligget med google og søgt på ”putteritualer” og lagt planer for, hvordan og hvorledes vi skulle indføre dit og dat. Og hvornår sover baby igennem og bla bla bla. For derefter at erfare, at natten efter er alt anderledes igen.

LÆS OGSÅ: Forstå dit barns søvn

Er du gal hvor fylder snak om disse emner meget i hovederne på nybagte forældre. Men nu er jeg stået af. Gider ikke beskæftige mig med det, medmindre der skulle opstå et meget konkret problem, der ikke ændrer sig over lang tid. Og i så fald vil jeg virkelig nøje udvælge, hvem jeg spørger til råds.

Jeg bebrejder ikke diverse rådgivere, sundhedsplejerske, velmenende familiemedlemmer og veninder, for jeg søgte jo selv råd og vejledning. Men jeg har bare lært lektien. Jeg lukker ørerne for de velmenende råd og kommentarer, og mærker efter hvad jeg selv tror på. Så drukner det ene gode råd ikke i det andet. Og for at det ikke skal være løgn, vender jeg dermed paradoksalt nok tilbage til det første råd, jeg fik, da vi fik barn: Det er jer, der kender jeres barn bedst, og I ved selv, hvad der er bedst for barnet.

LÆS OGSÅ: Sofia Manning: “Vi mødre glemmer at være os selv”

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Stå fast, kære mor!

LÆS OGSÅ: “Hvor ville jeg ønske, at der var en, der havde set mig dybt i øjnene og bedt mig om at slappe helt af

 

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

laerke_artikel

Helene mistede sit barn

På den her måde kan vi altid holde hinanden i hånden

På Helenes skulder sidder en fin lille tatovering af en børnehånd. Det er et håndaftryk fra hendes datter Lærke, som døde, da hun var 7 måneder gammel.

Louise Rudolf
27. august 2015

Det er forår, og alting tegner lyst. Helene er blevet kæreste med Thomas. De venter deres første barn sammen. Helene har fire børn fra et tidligere forhold, men det er Thomas’ første barn.

Alt forløber efter bogen, og som den erfarne mor, hun er, kan de forlade hospitalet fire timer efter fødslen med deres lille, nyfødte pige, Lærke.

LÆS OGSÅ: Jeg kæmper med angsten for at miste, efter mit barn døde

– Jeg var så glad for at få en ny start, og alt gik godt, fortæller Helene Thomsen til voresbørn.dk

Lærke er hjertebarn

De første børneundersøgelser hos lægen går også, helt som de skal, men da Helene er til 5 måneders-undersøgelse med Lærke, hører lægen en lille mislyd på hjertet. De bliver derfor sendt videre til en hjertelæge for at få tjekket, hvad det kan være.

– Jeg prøver at skubbe spekulationerne væk og tænker, at hun er rask og ikke fejler noget. Det kan godt være, hun er lidt lille, men alle børn er jo forskellige, forklarer Helene.

Hjertelægen er ikke i tvivl om, at Lærke har problemer med sit hjerte og sender dem til videre undersøgelse på Odense Hospital.

Her viser en scanning, at Lærke mangler en blodåre fra hjertet til lungerne, og at de skal afvente en operation. Det bliver til en måneds indlæggelse i Odense, mens de venter på operationen, der skal finde sted i Aarhus.

Læs også: “Vi vidste ikke, om vi ville få vores børn med hjem”

– På det tidspunkt føles det næsten som at være på ferie. Der er ikke alle de praktiske ting som vasketøj og madlavning at tage sig af, og Lærke bliver mest bare holdt øje med, fortæller Helene.

Tid til operation

Det er en lang køretur, den lille familie skal ud på, da de begiver sig mod Skejby Sygehus.

Det er stadig svært for Helene og Thomas at forstå alvoren i situationen. Men familien har været og sige farvel til Lærke, hvis operationen i værste fald ikke skulle ende som planlagt. Afskeden med familien gør det svært at holde frygten på afstand.

Helene prøver at holde fast i håbet om, at lægerne måtte have set forkert under undersøgelserne. Thomas bevarer også optimismen. Hun skal nok klare det, hun er en stærk pige, trøster han Helene.

Da det er tid til operationen, får Helene og Thomas lov til at følge Lærke helt ind, da hun skal lægges i narkose. Hun er stadig så lille og hænger mest på sin mor.

– Det sidste billede, jeg har af hende vågen, er, mens hun ligger der på briksen med narkose-masken på og skriger og rækker armene ud mod mig. Der tudbrølede jeg, siger Helene.

Lærke vågner aldrig op efter operationen. Der opstår komplikationer, og i 13 dage forsøger lægerne at redde hendes liv. Til sidst må de give op.

LÆS OGSÅ: “I min boble fejlede Sofie ingenting”

– Da de slukker for Lærke, sidder jeg med hende i mine arme, og hele familien er samlet hos hende. Min fætters kone siger, at hun så min mormor komme og hente Lærke. Det er en sød tanke at have, fortæller Helene.

Et evigt minde

Efter Lærkes død, bliver der taget hånd og fodaftryk, som familien kan få med som et minde, og for to år siden beslutter Helene sig for, at det håndaftryk skal sidde på hendes krop til evig tid, og tatoveringen bliver lavet.

– Jeg husker hende på en eller anden måde mere på den her måde, og hun giver mig et skub i den rigtige retning. Det hele gik ned ad bakke, efter jeg mistede hende, men nu er jeg kommet i gang med en uddannelse, fortæller Helene.

– Jeg har hende altid med mig, og hun vil altid være med mig. Når jeg rækker hånden om på min skulder, så kan jeg nå tatoveringen, og på den måde kan vi altid holde hinanden lidt i hånden.

Efter Lærkes død bliver Helene hurtigt gravid igen med lillesøster Josefine, som i dag er fire år.

– Det var vigtigt for os at få et barn igen. Det er den bedste medicin mod sorgen. Selvom Josefine aldrig kan erstatte Lærke, så har hun hjulpet mig med at komme videre.

 LÆS OGSÅ: Her er de 4 mest populære måder at breake en graviditet på facebook

LÆS OGSÅ: Eksperterne om fremtidens forældre: Vi vil kræve retten til at være sammen med vores børn tilbage

 LÆS OGSÅ: 5 typiske bekymringer når du venter barn nummer to

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.