Fødsel uden smertestillende

Min fødsel: “Det er sgu sådan, man føder et barn!”

Lone blev tilbudt hjælp til at få fødslen på gled, men hendes krop viste, at den kunne selv helt uden smertestillende.

Redigeret af Sarah Galán

Jeg var sikker på, at jeg ville føde på min terminsdato, men den kom og gik uden det mindste tegn på fødsel, mens min kæreste Brian og jeg ventede i spænding. Da jeg var 40+5 uger henne, fik jeg lavet en hindeløsning, da mit BMI var højt, og jeg derfor skulle sættes i gang senest 41+0. Hindeløsningen hjalp umiddelbart ikke, og jeg fik besked på at møde op fredag klokken 9, hvor jeg skulle sættes i gang med medicin. Jeg var ked af, at jeg skulle sættes i gang, bare fordi jeg var overvægtig, for jeg var sikker på, at min krop nok selv skulle gå i gang, når den var klar. Derfor gik jeg i seng med en tung følelse i brystet torsdag aften.

Af sted til igangsættelse – og hjem igen

Klokken 7 fredag morgen vågnede jeg med veer. Først troede jeg ikke helt på det, men da der var 10 minutter imellem dem, blev jeg ovenud lykkelig. Brian ringede til Odense Universitetshospital for at høre, om vi skulle komme til igangsættelsen, og det sagde de ja til, da veerne nemt kunne gå i sig selv igen. Da vi ankom klokken 9, var der seks minutter imellem veerne. De undersøgte mig, og jeg var fire centimeter åben, nu med fem minutter mellem veerne. De havde virkelig travlt på hospitalet den dag, så efter et par timer blev vi sendt hjem med besked om at komme igen, hvis vandet gik, eller vi blev utrygge.

Faktaboks

FAKTA OM FØDSLEN

MOR Lone Sveistrup Gøtche

ALDER 33 år

I HVILKEN TERMINSUGE FØDTE DU? 40+1

HVOR LANG TID TOG FØDSLEN? 11,5 timer

HVAD VEJEDE OG MÅLTE BABY? 3.635 gram 52 cm

LÆS OGSÅ: Fødselsforberedelse: Er du klar?

Hjemme fik vi begge spist et godt måltid og hvilet lidt. Efter cirka halvanden time fik jeg en ve, der var så kraftig, at min kæreste allerede havde ringet til fødegangen og var ved at pakke bilen, da den var overstået. Vi ankom klokken 14 og fik en stue med det samme. Når man har højt BMI, anbefales det, at man får en epidural, og selv om jeg gerne ville føde uden, var det trods alt vigtigt for os at følge lægernes anbefalinger. En narkoselæge blev tilkaldt, og der var vagtskifte. Veerne tog til, og jeg fik lagt epiduralen, og nu glædede jeg mig lidt til, at den skulle virke, for jeg kunne godt leve med lidt mindre smerte.

Jamen, I har lovet mig en epi!

15-20 minutter efter at epiduralen var lagt, fik jeg en dobbeltve og brokkede mig til jordemoderen over, at det stadig gjorde ondt. Hun mente, at den ikke var lagt helt rigtigt på mig, så vi aftalte, at jeg lige skulle tisse, og så ville hun undersøge mig og derefter få fat i narkoselægen igen. Da hun undersøgte mig, så hun undrende på mig og sagde: Dit vand gik åbenbart, da du tissede tidligere. ‘Hvad siger du til at føde uden smertestillende?’ sagde hun. Mig: ‘Jamen, det kan jeg da ikke!?’ Jordemoderen: ‘Det bliver du nødt til, for du er 10 centimeter åben, og jeg kan intet tilbyde dig.’ Mig: ‘Jamen, I har lovet mig en epi!’ Det udbrud morede vi os meget over efterfølgende.

SE OGSÅ: VIDEO: Dit barns udvikling – den første måned

Efter lidt tid, hvor jeg skulle gå rundt på stuen, kom jeg op på fødelejet at ligge. Min søde kæreste sørgede for verdens dejligste klud på min pande. Jeg fik lov til at presse, men det gik ikke så godt. Jordemoderen fik mig vendt og drejet, og det viste sig, at jeg ikke helt formåede at udnytte veerne, som jeg burde. 10 minutter før Dicte blev født, sagde jordemoderen ‘dine veer er ikke helt hyppige nok, og hvis du ikke udnytter dem bedre, må vi give dig noget vestimulerende, for barnets hjertelyd falder’. Det, jeg hørte, var ‘så tag dig dog sammen kvinde, du sætter dit barns liv i fare, fordi du ikke kan finde ud af at presse’!

Og så blev der presset og arbejdet! På et tidspunkt udbrød jordemoderen ‘sådan! Det er sgu sådan, man føder et barn!’ Hun bad roligt Brian hive i den røde snor. Ind kom en assistent, og jordemoderen sagde med beundringsværdig ro ‘vil du lukke vinduet og finde et tæppe? Vi skal nemlig have en baby herinde.’

Og vupti, så kom et styk lækker Dicte til verden. 11,5 time fra den første ve til vores datter var født. Jordemoderen var ret imponeret over, hvor hurtigt og flot fødslen gik, når vi var førstegangsfødende. Og vi var imponerede over både jordemødrene og det øvrige personale på hospitalet. De var fantastiske.

LÆS OGSÅ: Geggo: “Jeg har lagt mit ego på hylden”

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Jeg fødte, inden jeg fik spist min burger”

LÆS OGSÅ: Er kun den dyreste barnevogn god nok?

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Gå til forum
loading...