Tvillinger

Marie er enlig mor til tvillinger: ”Det er gået fint, men det har været på bekostning af mig selv”

I starten fik Marie hjælp af sin mor. Men det blev faktisk nemmere, da hun stod med det hele selv.

Skrevet af Amalie Nebelong

Faktaboks

Marie Liebe Hansen

Marie er 35 år og arbejder som konsulent.

Hun bor i København med sine tvillinger:

En dreng og en pige.

For tre måneder siden blev 35-årige Marie Liebe Hansen selvvalgt enlig mor til tvillinger. En dreng og en pige.

– Mine grunde til at få et barn, er de samme grunde, par, der vælger at få et barn, har. Jeg havde bare ikke en partner, og havde nået en vis alder, så muligheden, for at få et barn via kunstig befrugtning, lå lige for, siger Marie.

Marie fik mildest talt et chok, da hun fandt ud af, at der var to fostre i hendes livmoder. Men hun følte også en stor glæde. En glæde, der dog også var blandet med frygt.

LÆS OGSÅ: “Jeg synes ikke, det er fantastisk at være mor til tvillinger, der er så forskellige 

– Jeg var virkelig bange for, hvor hårdt det ville blive, og hvordan det ville være for mine børn kun at have mig, når de var to. Jeg var også lidt ked af, at jeg ikke skulle opleve det symbiotiske ved kun at have én baby, som jeg kunne give al min opmærksomhed i starten, siger hun.

Mangler et sæt hænder

Det var svært for Marie at skulle vænne sig til tanken om to børn. For ligesom alle andre gravide, vidste hun jo ikke præcis, hvad der ventede hende. Men i Maries tilfælde var det lidt som om, der var dobbelt op på uvisheden. Ville det blive dobbelt så hårdt som at få ét barn?

– Mine største bekymringer galt det fysiske med, at jeg jo kun har to hænder: Hvis de begge to græd, hvad skulle jeg så gøre? Hvordan ville jeg kunne holde dem begge to? Og flere ting i den dur.

Efter fødslen havde Marie sin mor boende i to måneder. Og det var en kærkommen hjælp, for de første to måneder var hårde. Ekstremt hårde.

– Jeg fik ikke sovet, for tvillingerne havde ikke en fælles rytme. Derfor var jeg på konstant. Jeg havde intet overskud. Det eksisterede ikke i min verden i starten. Jeg fokuserede bare på at overleve, og at der ikke skulle ske noget med mine børn, siger Marie

Marie var lidt som i en trance, hvor hun kun kunne fokusere på at komme fremad. Og det gik da også fint.

– Men det var på bekostning af mig selv. Hver eneste aften sagde jeg til mig selv som et mantra: ”Det bliver bedre, det bliver bedre, det bliver bedre.” Jeg tænkte ind imellem, at jeg burde få det tatoveret på indersiden af mine øjenlåg, men så ville jeg jo aldrig se det, for jeg sov stort set ikke, så mine øjenlåg var aldrig lukkede, siger hun.

LÆS OGSÅ: Bør vi have mere barsel med tvillinger?

Ikke en eneste stund for sig selv

Mens Marie taler, er det slående, hvor afslappet og rolig hun er omkring den undtagelsestilstand, hun til dels stadig står i. Èn af grundene er måske, at hun simpelthen er for træt til de helt store armbevægelser, men en anden ting er, at situationen, alene med de to tvillinger, er den eneste situation, hun har stået i som mor. Hun ved ikke, hvordan det er kun at være mor til ét barn, så for hende er det her udgangspunktet. Og hun tager det i stiv arm.

Marie havde ingen stunder for sig selv. Overhovedet ikke. Og har det stort set heller aldrig nu, hvor tvillingerne er tre måneder. For hun ammer stadig fuldt, og der er næsten altid én af de små, der er sultne.

Den afslappethed og henkastethed, Marie fortæller med, kommer lidt bag på undertegnede. Du er ikke i tvivl om, at hun synes, det er vanvittigt hårdt at være alene med tvillinger, men samtidig er der ikke en snert af, at hun har ondt af sig selv. Selv spørgsmål vedrørende, hvordan hun dog får klaret de daglige opgaver, bliver affejet med et ”tja” og en jordnær beskrivelse af, hvordan tingene sagtens kan lykkes:

– At købe ind er nemt nok, for så tager jeg dem bare med. For det meste kan jeg time det med, at de tager en lur imens. Det samme med vasketøj. Hvis den ene sover, og den anden er vågen, kan jeg have den vågne i en bæresele, mens jeg ordner vasketøjet, fortæller hun.

Men Marie er konstant i alarmberedskab. Og et bad er ikke en nydelse, men et studie i at få det overstået.

– Jeg har babyalarmen med og stiller den altid i en position, så jeg kan se displayet. For jeg vil ikke kunne høre den for det rindende vand.

Det var vanvittigt

De praktiske gøremål udgør ikke de største udfordringer. For Marie er det mere det følelsesmæssige med ikke at føle sig tilstrækkelig til to små børns behov for nærhed og kontakt. Men Marie er stoppet med at slå sig selv i hovedet for ikke at være tilstrækkelig. For det er enhver tvillingemors lod – single eller i par – at hendes børn må deles om mor.

– De får aldrig lov til at ligge og græde alene. Så tager jeg bare den ene i en sele og den anden i en vuggegynge. Det er muligt. Men det skulle jeg lige overbevise mig selv om i starten: At det kan gøres godt. Og det er jeg begyndt at få en følelse af nu, siger Marie.

Da Marie har talt i et godt stykke tid, kommer hun nærmest henkastet med en kommentar, der ville få det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste mødre.

– Den hårdeste situation, jeg har stået i, var i starten, hvor min datter havde kolik i tre uger, siger hun.

Hun fortsætter:

– Det var vanvittigt. Heldigvis var min mor hos mig dér, for min datter skreg fire til fem timer tre til fire dage om ugen. Og det gjorde også min søn frustreret, for han havde svært ved at sove.

LÆS OGSÅ: Kærlighed på foto: Når tvillinger elsker hinanden

Adrenalinen, der dannes i kroppen, når du er stresset, hjalp Marie igennem det værste. Og så de små stunder med lykke, der trods alt også var.

– De der små pay offs, fordi jeg, samtidig med at det var hårdt, jo også elskede mine børn mere og mere for hver dag, der gik. Der kom hele tiden kortvarige lykkestunder, der gjorde, at jeg kunne holde mig oven vande. Jeg har oplevet, hvordan jeg kunne klare meget mere, end jeg troede, jeg kunne.

Blev nemmere da mor rejste

Mange ville måske have svært ved at give slip på sin mor i Maries situation. Og Marie frygtede da også, hvordan det skulle gå med at være alene med tvillingerne, når det var så hårdt, bare da hendes mor var der. Men da moren efter to måneder rejste tilbage til Jylland, blev Marie overrasket.

– Nogle ting blev lettere. Jeg fik mine egne rutiner samtidig med, at der også blev frigivet noget tid, når tvillingerne sov, som jeg ellers ville have brugt på at lave noget med min mor. Med andre ord brugte jeg ikke længere en masse energi på at være social, siger Marie.

Marie har venner, der kommer på besøg, da det også er vigtigt for hende, at de får et nært forhold til tvillingerne, men de første to måneder gik hun ikke selv meget ud.

– Jeg fravalgte også en mødregruppe, da jeg simpelthen var for bange for at skulle stå i en bus eller på en eller anden café, og de så ville give sig til at græde. Men nu, hvor de er over tre måneder, kan jeg bedre overskue at gøre ting med dem, siger Marie.

Det sociale er ikke det eneste Marie har måttet give afkald på.

– Jeg har mere eller mindre givet afkald på mit liv. Alle de ting, jeg plejede at gå op i som at læse og se film, det regner jeg først med kommer tilbage om nogle år, selvom det allerede kan begynde at snige sig lidt ind igen. Og i forhold til at finde en kæreste, bliver det også noget omstændeligt, da det kræver et vist socialt liv. Men det tænker jeg heller ikke så meget på nu, siger hun.

LÆS OGSÅ: Navne: Det skal du ikke kalde dine tvillinger

Meget hårdere end forventet

Trætheden, følelsen af at være på konstant og alle de ting, der er blevet givet afkald på, gør tilsammen, at Marie er blevet overrasket over, hvor hårdt det er at være mor.

– Selvom folk siger det er hårdt, forstår du ikke helt omfanget af det, før du står i det. Presset på dig er konstant i starten. Og du får en følelse af, at du da har fortjent en pause. Men det er der bare ikke noget, der hedder.

Maries gode råd til andre singler, der venter tvillinger, er, at få skabt sig et godt netværk inden.

– Det er en god idé at tænke på alle de svære situationer, der kan opstå og få aftalt med folk, hvem der kan hjælpe med hvad. At være forberedt på den måde, giver dig en tryghed og en følelse af, at det hele nok skal gå. Så undgår du at stå og blive nervøs for, hvilke scenarier, der kan opstå, når børnene allerede er kommet.

Derudover har Marie indset, at det er okay at brokke sig over sin situation, selvom man som selvvalgt singlemor selv har redt sin seng. For par har også selv valgt deres situation, og de brokker sig konstant, uden at nogen så meget som blinker.

– Det holder jo ikke, at du ikke må synes, noget er hårdt, bare fordi du selv har valgt det. Og når du ser, at omstændighederne er de samme – par eller single – slipper du for noget af den dårlige samvittighed, siger Marie.

Når hun ser tilbage på de seneste tre måneder, er hun imponeret over, at det som menneske er muligt at klare så stort et pres. Og med så lidt søvn.  

– Men at have fået de to, er også det mest fantastiske, der er sket mig. Lykkestunderne overskygger det hårde. Og lige nu er jeg i en periode, hvor jeg føler, at jeg er kommet op til overfladen igen og kan trække vejret lidt. Og så kan jeg mærke, at det begynder at blive helt vildt fedt, slutter Marie, der lige kan nå en stille stund, inden tvillingerne giver lyd fra sig igen.

LÆS OGSÅ: Navne: Det skal du ikke kalde dine tvillinger

LÆS OGSÅ: Enlig mor med ny kæreste: Snak sammen!

LÆS OGSÅ: Hvilken mortype er du?

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Gå til forum
loading...