• Pynt på bordet

    Sådan gør du: Bordet her er pyntet med blomsterhoveder og vimpler. Vimplerne er lavet med mønstret tape. Fold stykker af tape omkring en snor og klip dem spidse. Læg vimplerne ud på bordet.

  • Invitationer
    Sabine Lemira
    Luk

    Invitationer

    Materialer: Konvolutter, klistermærker, servietter i papir, bomuldsbånd, saks og tus. Sådan gør du: Luk konvolutten. Klip den korte ende af konvolutten af. Fold servietten, så den passer i konvoluttens bredde. Klip et stykke bånd, og sæt det omkring konvolutten med et klistermærke. Skriv Invitation på mærket. Put serviet og kort med invitation i konvolutten.

  • Serviet med navn
    Sabine Lemira
    Luk

    Serviet med navn

    Materialer: Stofservietter, bomuldsbånd, blomster, stempler med bogstaver og stempelpude. Sådan gør du: Klip båndet i stykker, så det kan nå omkring servietterne. Skriv gæsternes navne på båndene med stemplerne. Bind båndene om servietterne, og sæt en blomst i hvert bånd.

  • Salat med navn
    Sabine Lemira
    Luk

    Salat med navn

    Sådan gør du: Lad dit barns navn gå igen i flere detaljer – både i borddækning og mad. Her er en salat pyntet med navn i melon. Bogstaverne er lavet med udstiksforme.

  • Aftryk fra dåben
    Sabine Lemira
    Luk

    Aftryk fra dåben

    Materialer: Et stykke akvarelpapir, stempelpuder i forskellige farver, sort tus og ramme. Sådan gør du: Lad alle gæsterne sætte et fingeraftryk på et stykke papir. Husk at skrive navn under aftrykkene. Sæt billedet i ramme, og gem det som et hyggeligt minde fra barnedåben.

  • Kuvertslik
    Sabine Lemira
    Luk

    Kuvertslik

    Materialer: Plastikbeholdere, slik, bomuldsbånd, stempler med bogstaver og stempelpude. Sådan gør du: Fyld slikket i beholderne. Skriv barnets navn på båndet med stemplerne. Bind båndet omkring låget. Stil en beholder ved hver kuvert.

Ideer til at holde barnedåb

Krea: Pynt op til dåb

Livets første fest er som regel barnedåben eller navnefesten. Her er seks nemme ideer til, hvordan dåbsbordet bliver kreativt og personligt.

Tekst og foto Sabine Lemira

Barnedåb er en dejlig, hyggelig og særlig dag, hvor man godt må gøre lidt ekstra ud af pynt og festlighed.

Du behøver ikke være specielt fingernem eller have det store, kreative overskud for at dække et pænt bord og lave nogle små detaljer, der skiller sig ud. Vi har samlet seks, nemme ideer, du kan få inspiration fra.

Tak til Panduro Hobby for materialer. Regi venligst udlånt af H. Skjalm P. Tallerken 179 kr. og serviet 99,50 kr.

LÆS OGSÅ: Dåb: Vi har brug for ritualer

LÆS OGSÅ: Barnedåb: Lækker buffet til store og små

LÆS OGSÅ: Vores børns navnemaskine

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Gå til forum
loading...