• Den første fødseldag er noget særligt. Få opskrifter til en god dag og inspiration til gaver på næste billede. Foto: Nimastock

  • TIL SMÅ HÅNDVÆRKERE
    Luk

    TIL SMÅ HÅNDVÆRKERE

    Oskar elsker sin værktøjskasse med svensknøgle, tang, skruetrækker og en hammer, som han kan slå sig selv i hovedet med, lige så tosset han vil. Værktøjssæt i 100 pct. Giftfri naturgummi fra Rubbabu, 175 kr. på Monito.dk

  • “SÅÅÅ STOR”
    Luk

    “SÅÅÅ STOR”

    Nu kan Oskar (med lidt hjælp) bygge et tårn, der er lige så højt som ham selv. Stabelklodserne er desuden geniale som legeæsker, der kan puttes små ting i. Stabelklodser fra Djeco, 123 kr. På Gladeunger.dk.

  • LIGGER GODT I HÅNDEN
    Luk

    LIGGER GODT I HÅNDEN

    Den kære kop med racerbil passer perfekt til Oskars størrelse, og det blå bestik ligger godt i de små hænder. Hele serien fås også i pigefarver, for eksempel med landskabsmotiv som på tallerkenen her. Kop, 30 kr., bestik, 50 kr., dyb tallerken, 40 kr., flad tallerken, 50 kr., fra Sebra hos Paradisvej.com.

  • MILJØVENLIG BRANDSLUKKER
    Luk

    MILJØVENLIG BRANDSLUKKER

    Denne store, lækre brandbil er et hit på vores stuegulv. Stigerne kan forlænges, tages af og roteres. Brandbilen er af 100 procent genbrugsplast og kan vaskes i opvaskemaskinen. Brandbil fra Greentoys, 28 cm, 235 kr. på Paradisvej.com.

  • “VIL DU SMAGE, MOR?”
    Luk

    “VIL DU SMAGE, MOR?”

    Der findes ikke noget bedre end at lave mad. I dette fine køkken er der oven i købet god skabsplads, så al den legemad, som Oskar og Luna laver, kan gemmes af vejen, når det ikke er i brug. Duktig minikøkken fra Ikea, 529 kr. Fås med eller uden overdelen, som koster 170 kr.

  • LILLE TRÆ PÅ VÆGGEN DER
    Luk

    LILLE TRÆ PÅ VÆGGEN DER

    Jeg tror på, at et træ på væggen giver god energi, og jeg har ikke set dem finere end dette prikkede wallsticker-træ, hvor fugle og sommerfugle kan flyttes rundt alt efter årstiden. Wallsticker fra Roommate, 120 x 165 cm, 379 kr. På Lirumlarumleg.dk

  • LYS & LÆKKER
    Luk

    LYS & LÆKKER

    Kollektionen fra Noa Noa er egentlig til piger, men den grønne hulmønstrede natdragt vil også være superfin til en dreng. Jeg bliver aldrig træt af lyse farver. Body, 129 kr., heldragt, 179 kr. fra Noa Noa

  • MIN FØRSTE DUKKE
    Luk

    MIN FØRSTE DUKKE

    Lunas første dukke var en model som denne med dejlig blød krop og enhver piges drøm af et lyserødt outfit. Corolle-dukken er kendt for sin vaniljeduft, der ifølge fransk tradition skaber ro og tryghed. Luna elsker stadig dukken, der også fås som dreng. Babydukke fra Corolle, Calin laughing flowers eller Calin Ciel, 30 cm, 375 kr. på Lirumlarumleg.dk.

  • “SÅ KØRER VI, LISE!”
    Luk

    “SÅ KØRER VI, LISE!”

    Kær dukkevogn i rattan, der går til både pige og dreng. Perfekt som afløser for gåvognen, når din trold har lært at holde balancen og er klar til at putte Dukke Lise. Dukkevogn fra Sebra, 499 kr. på Paradisvej.com.

Fødselsdag

Hurra, 1 år: Den første fødselsdagsfest

Dit barns 1 års-fødselsdag skal naturligvis være noget særligt. Kom i stemning her, og få opskrifterne på alt, hvad du skal bruge til en uforglemmelig dag – fra mad og kager til bordkort, invitationer og gaver.

Tekst og opskrifter fra Fødselsdagsbogen af Sabine Lemire og Monica Bach

Tænk, et helt år er gået, og nu bliver dit barn 1 år gammel. Her kan du få inspiration til at holde en dejlig fødseldag, og vi giver opskrift på boller, lagkage med mokka og små muffins samt ideer til lege og invitationer.   

I galleriet herover kan du få ideer til gode gaver ved at klikke på pilene.

LÆS OGSÅ: Fødselsdag: Fif til fine frugtkreationer 

Dagens menu

Da 1 års-fødselsdagen ofte er en familiefest, har vi sammensat menuen, så der både er noget, der tiltaler voksne og børn. Pluk ud, og servér, hvad der passer til netop jeres fest.

– Fødselsdagsboller

– Kanelchokolade med flødeskum

– Små glas med fintskåret frugt

– Mokkalagkage

– Mini-cupcakes

Mokka-lagkage (10 pers.)

Ingredienser: 3 lagkagebunde, 3 blade husblas, 1 dl kaffe, 6 dl piskefl.de, 4 spsk. sukker,

flormelis, lidt vand, Nescafé

Læg husblassen i koldt vand. Lav 1 dl varm kaffe. Opløs husblassen heri. Afkøl kaffen.

Pisk 4 dl fl.de stiv. Vend kaffe og sukker i flødeskummet. Stil cremen i køleskabet, til den er

stiv (ca. 4 timer). Læg bundene sammen med cremen. Lav lidt Nescafé, og rør det i flormelissen.

Dæk kagens top med glasur. Pisk resten af fløden, og pynt kagens sider med flødeskum.

Fødselsdagslagkage (12 stk.)

Ingredienser: 150 g smør, 2 dl vand m. brus, 50 g gær, 3 spsk. sukker, 1/2 tsk. salt, 2 æg, 5 dl hvedemel, 5 dl speltmel, 1 æg til pensling, birkes

Smelt smørret, og hæld det i en skål. Tilsæt vand og salt. Rør gæren ud i vandet. Rør æggene i et ad gangen. Tilsæt sukker og mel. Ælt dejen let. Lad dejen hæve i 30 min. Slå den ned, og form ca. 12 boller. Lad bollerne hæve på en bageplade med papir i 20 min. Pensl bollerne med æg, og drys med birkes. Bag bollerne i 10 min. ved 225 grader.

Mini-cupcakes (12 store eller 20 små)

Ingredienser: 100 g chokolade, 175 g smør, 150 g sukker, 3 æg, 200 g hvedemel, 2 tsk. bagepulver, 1 tsk. kanel. Pynt: flormelis, vand, pastafarve, skrivegélé, kagepynt

Hak chokoladen. Smelt smørret. Pisk smør og sukker godt. Pisk æggene i et ad gangen. Bland mel, bagepulver, kanel og chokolade. Vend melblandingen i æggemassen. Fordel dejen i muffinformene. Bag muffinsene i 15 min. Ved 200 grader. Lad kagerne køle af på en rist, inden de pyntes.

Kanelchokolade med flødeskum (6 pers.)

Ingredienser: 200 g chokolade, 1 l mælk, kanel, 21/2 dl fløde.

Smelt chokoladen ved svag varme. Hæld mælken i chokoladen. Varm chokolademælken op under omrøring, og smag til med kanel. Pisk fløden til flødeskum. Servér chokoladen med flødeskum.

Små glas med fintskåret frugt

Ingredienser: vindruer, æble, banan, kiwi og andre frugter Skær frugterne fint, og servér dem i små glas.

LÆS OGSÅ: Kager: Cupcakes, popcakes og macarons

Dagens lege

– Spille ballon

– Sæbebobleleg med hjemmelavet sæbe og boblepind

Ballonleg

Helt enkel, men altid sjov underholdning. Dit fødselsdagsbarn vil elske en god omgang høvdingebold med ballon, og ældre søskende er uden tvivl med på ideen.

Hjemmelavede sæbebobler og boblepinde med forbogstav (4 stk.)

Materialer: 4 små beholdere og ståltråd.

Bobler: 5 dl vand, 1 dl opvaskemiddel og 2 spsk. glycerin.

Sådan gør du: Bland ingredienserne i beholderen, og de er klar til brug.

Boblepind: Bøj en ring af ståltråd. Bøj håndtaget som forbogstavet i barnets navn.

LÆS OGSÅ: Redaktionens tips til børnefødselsdagen

 

Dagens pynt

– Invitationer

– Bordkort

– Guirlande

– Blomstervaser

– Gæstebog

Bordkort

Materialer: pap, decoupagelim, stofrester og sort tus Klip et stykke pap på 8 x 10 cm. Bøj det på midten. Klip stoffet ud i samme mål, og lim det på pappet. Klip små cirkler ud af andre tekstiler. Lim dem på bordkortet. Skriv navn på bordkortet med sort tus.

Brug også de fine ideer til dit barns dåb eller andre fester.

Guilande

Materialer: stofrester, dobbeltklæbende vlies, små knapper, sytråd symaskine Stryg to stykker stof sammen. Tegn cirkler og bamser med skabelonen over på stoffet. Klip dem ud. Sy cirklerne og bamserne sammen på symaskine. Sy med lidt mellemrum, så det bliver en guirlande med bamser og cirkler.

Gæstebog

Materialer: skitsebog, bogstavsskabeloner, lim og stofrester

Klip barnets navn ud i stofbogstaver, og lim dem på bogen. Lav cirkler i forskellige stykker stof, og lim dem på bogen.

Invitation

Materialer: pap, decoupagelim, stofrester og små knapper Klip et stykke pap på 18 x 13,5 cm. Bøj det på midten. Klip stoffet i samme mål, og lim det på kortet. Klip en bamse ud i en andet slags stof efter skabelonen. Sy to knapper på som øjne.

Lim bamsen på kortet.

LÆS OGSÅ: De bedste gaver fra 1-6 år

LÆS OGSÅ: 10 gode råd: Sådan bliver fødselsdagsfesten en succes

LÆS OGSÅ: Krea: Pynt op til dåb

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Gå til forum
loading...