Flere børn eller ej?

Hun ønsker sig et barn mere – det gør han ikke

Hvad gør I, hvis den ene ønsker et barn ­mere – og den anden siger nej? Det kan være en ­konflikt, hvor det er svært at finde et kompromis.

Skrevet af Anne Anthon Andersen

Måske har I allerede oplevet beruselsen af lykke ved at skabe en familie sammen, kæmpet jer igennem et utal af afbrudte nætter, delt flere tusind bleer mellem jer. Nu er voksenfriheden så småt ved at vende tilbage, og mens den ene er lettet, begynder den anden at drømme om en baby mere.

Det kan også være, at I lige har mødt hinanden med en eller to skilsmisser bag jer. Med bonusbørn og sammenbragte børn, hvordan bliver I så lige enige om, hvor mange børn I skal have sammen – hvis I altså overhovedet skal have nogen?

Hver femte er ikke enig med sin partner om, hvor mange børn de skal have, viser en stor Vores Børn-undersøgelse blandt 1.901 personer.

Betina Siggaard er en af dem, der ikke er enig med sin mand om, hvor mange børn de skal have.

– Min mand ville kun have to. Det har hele tiden været det, han har forestillet sig i sit hoved, når han tænkte på børn. Jeg derimod har altid forestillet mig tre børn, så da de første to var ‘i hus’, og yngstemanden rundede to, begyndte jeg at snakke om nummer tre, men min mand var meget afvisende, fortæller Betina Siggaard i en debat på Vores Børns facebookside. Martin Østergaard, der er psykolog og familieterapeut, genkender uenigheden fra sin konsultation.

LÆS OGSÅ: Børnefamilier søger ud i det grønne

– Det sker stadigt oftere, måske fordi flere og flere møder hinanden efter at have været i tidligere forhold, og fordi folk får børn senere og skal nå at få dem på kortere tid, forklarer han.

Også psyko- og parterapeut Kasper Larsen mener, at vores forhold til det at få børn har ændret sig, og derfor bliver flere par uenige om, hvor mange børn de skal have.

– Det at få børn er i dag blevet et eksistentielt valg. I tidligere generationer fandt man en partner, blev gift og fik børn. I dag oplever vi så stor en valgfrihed i forhold til det at få børn, at de bliver et element i vores forestillinger om den ultimative lykke. Familielivet bliver et puslespil med moduler, man kan vælge til og fra, siger Kasper Larsen.

LÆS OGSÅ: Nem mad til hele familien

Det kan sætte parforholdet under pres, for når vi tror, at vi kan handle og planlægge os til lykke, glemmer vi at mærke efter og lytte til hinanden, mener Kasper Larsen, som ofte møder par, der glemmer, at det er okay at have forskellige behov.

Det handler ikke om ­barnet

Men hvad gør du så, hvis du gerne vil have barn nummer to, mens din partner altid har svoret, at I kun skal have et enkelt? Det er jo svært at gå på kompromis og få et halvt barn.

Først skal du finde ud af, hvor stort et ønske det egentlig er at få et barn mere. Er ønsket så stort for dig, at du er klar til at forlade din mand, hvis han siger nej? Når du er nået frem til en konklusion, skal du fortælle det til din partner, lyder rådet fra Martin Østergaard. For det kan nemlig føre til, at din mand også begynder at tænke over sin holdning.

Den endelige beslutning og forsøget på at nå til enighed er man nødt til at parkere for en stund.

– Problemet er ikke alene, at den ene ønsker et barn, mens den anden siger nej. Det er også, at de ikke formår at tale om det og dele deres følelser. Det er det, der gør ondt, siger Martin Østergaard.

Hvis først parret kan tale sammen og finde ud af, hvilke tanker og ønsker de hver især har til familielivet, og hvad der reelt forhindrer dem i at nå til enighed, kommer de langt.

LÆS OGSÅ: 10 hurtige råd til dit parforhold

– Den sørgende har brug for at blive rummet og forstået i sin afmagt. Nogle gange kan man være så vred, at man ikke forstår og ser den andens sorg og derfor oplever det, som om at den anden ikke vil lytte, siger han.

Et nej til flere børn kan virke brutalt og angstprovokerende. Fordi dette nej efterlader en følelse hos kvinden af, at de som par er ved at glide fra hinanden, når han ikke vil det samme som hun. Derfor er det ofte vigtigere for kvinden at blive mødt i sin frustration end at gennemtrumfe kravet om endnu et barn, oplever Martin Østergaard.

Den vurdering er Kasper Larsen enig i. Ønsket om et barn mere kan sagtens bunde i savn af den andens commitment, kærlighed og nærvær, en angst for at miste og trang til at knytte sig tættere til sin partner, forklarer han:

– Det er ikke ualmindeligt, at ønsket i virkeligheden bunder i knas i parforholdet. Da bliver ønsket udløst af en instinktiv følelse af, at et barn kan knytte parret tættere. Men sådan fungerer det ikke. Hvis ikke parterne er enige, og kvinden ­alligevel gennemtrumfer graviditeten, kommer problemerne bare til at stå ­tydeligere frem, er parterapeuterne enige om.

LÆS OGSÅ: Kærlighed: Plej parforholdet, mor!

Han er lige så ulykkelig

Manden er lige så ulykkelig over, at han ikke kan give sin kæreste eller kone det, han ved, hun gerne vil have. For langt hen ad vejen er det det, der styrer ham. Når han alligevel holder fast i sit ønske om ikke at ville have flere børn, er det formentlig, fordi han føler, at han har rigeligt at se til med udfordringer på arbejdet og de børn, han ­eller de i forvejen har. Måske ser han praktiske forhindringer, som kvinden ikke ser. Og måske er det den praktik, de skal have frem i lyset for at forholde sig realistisk til muligheden for endnu et barn.

Et andet råd er at flytte fokus fra ­konflikten. Martin Østergaard plejer at sætte forholdet på en spids, når han vejleder par, der ikke er enige om, hvorvidt de skal have et barn mere. Ved at fortælle hinanden, om de er klar til at opløse forholdet, hvis de ikke får deres ønske opfyldt, får de hver især indblik i, hvor langt de er villige til at gå. For kvinden kan det for eksempel sætte gang i tankerne om, hvad ønsket om endnu et barn egentlig handler om, mens det for manden kan være en øjenåbner, der får ham til at indse, hvad han har at miste – eller omvendt.

Når et kompromis er umuligt

Det kan åbne op for en snak om, hvorvidt der er tid til nærvær med de børn, de allerede har, og hvordan de får overskud til også at være gode kærester.

– Måske er det en nærhed til netop ham, en intimitet mellem dem, der er druknet i de sidste års aldrig stillestående familiefarvand, hun savner. Det vigtigste er at få en fælles bevidsthed om, at de, trods forskellige interesser, ­stadig spiller på samme hold. Det er afgørende for at kunne komme videre i forholdet, ­siger han.

Hjemme hos Betina Siggaard var de nødt til at lytte til hinandens argumenter for at finde ud af, om de skulle have barn nummer tre eller ej:

– Hans begrundelse var, at vores familie fungerede godt, og at vi jo havde to sunde og raske drenge, men ikke vidste, hvad der ventede os. Vi tog mange snakke, hvor vi hver især ytrede os og lyttede. Jeg lyttede især til hans ønske om at kunne fortsætte vores liv, som det var, og at han ikke mente, at han kunne magte, hvis barn nummer tre skulle være syg. Det kunne jeg godt se logikken i, da de to andre helst ikke skulle lide alt for meget under at blive storebrødre. Min mand lyttede til mig og forstod, at det var et dybtliggende ønske i mig at få nummer tre, skriver Betina Siggard i facebookdebatten, hvor hun også afslører, at parret endte med at blive enige om at få et barn mere.

Hvis det på den anden side er umuligt at finde et kompromis, bør man være sikker på, at man har vendt alle muligheder. For der kan sagtens gemme sig løsninger under al den angst, der har hindret parret i at tale åbent om deres ønsker, oplever Kasper Larsen.

– Mange gange er det et spørgsmål om praktiske forhold og timing. Der kan ligge karriereplaner, rejsedrømme og så videre bag den enes ‘nej’. Måske hjælper det at åbne op for et tidsperspektiv, så det ikke handler om ja eller nej, men om at det ikke skal være lige nu, men på et senere tidspunkt, hvor begge føler ­overskud til endnu et barn, siger han. 

Faktaboks

DET SKREV I PÅ FACEBOOK

– Jeg har altid kun villet have et barn, min mand vil derimod have tre. Vi har en datter på fem måneder, og det er helt perfekt i min verden. Må nok indse, at jeg må gå på kompromis og få to. Min mand er tvilling, og jeg har tvillingekusiner, så jeg er overbevist om, at der kommer to næste gang, og han derved får sin vilje.

Sara Bay Clausen

– Da vi mødte hinanden, havde han to børn på 12 og 15 år, og mine var tre og fem. Han ville ikke have flere børn, og jeg troede, jeg kunne acceptere det. Der gik ikke længe, før vi aftalte at få en fælles. Så han gik fra to til fem børn på lidt over et år.

Ida Dean Richtendorff

– Jeg (31 år) vil gerne have to. Min mand (34 år) mener dog, at vi har nok i vores ene datter (fire år). Så vi har aftalt at se tiden an, da jeg kun er halvvejs igennem min videregående ­uddannelse og han ­rejser en del med sit job.

Jeanette Bjerregaard Nielsen

LÆS OGSÅ: To fædre, to mødre, to børn – én familie

LÆS OGSÅ: “Jeg har ofte alt for store forventninger til familielivet”

LÆS OGSÅ: Kræsen: Sådan får I madglæden tilbage i familien

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Lige nu kan du få 3 mdr. abonnement og F&F Herbert bamsen som særligt tilbud. Klik herunder, for at benytte tilbuddet.

Gå til forum
loading...