Barnevogn

Guide: Find den bedste barnevogn til din baby

Er du i tvivl om, hvilken barnevogn du skal vælge? Vi guider dig til 11 forskellige barnevogne på markedet netop nu.

Skrevet af Eline Holm og Sofie Winther Askgaard

Faktaboks

Passer vognen til jeres familie?

Når I investerer i noget så stort (og dyrt!) som en barnevogn, så husk, at jeres valg skal passe til jeres livsstil. Inden I går på jagt efter det rigtige køretøj, bør I overveje følgende:

Er der plads i bilen?

Skal I ofte have barnevognen med i bilen, så tjek, om modellen kan være i bagage- rummet, og om den er nem at klappe sammen. Hos forhandleren kan I som regel få lov at teste, om vognen matcher jeres bil. Har I en lille bybil, kan I med fordel vælge en kombivogn, der fylder mindre.

Er der plads derhjemme?

Hvor skal kareten stå, når I ikke er på farten? En stor barnevogn fylder og passer ikke ret godt ind i en toværelseslejlighed. Har I ikke meget opbevaringsplads, er en fiks kombivogn måske løsningen.

Bykørsel eller terrængående?

Drømmer du om en barsel fyldt med shoppeture, vil det være en god ide at vælge en kombivogn med svingbare forhjul. Den er handy at komme rundt med, og du kan styre den om hjørner med én hånd. En klassisk barnevogn er til gengæld mere robust på vejen, og dens fire store, ens- rettede hjul er perfekte til at få jer sikkert frem på ujævnt terræn.

Hvor længe skal junior sove i vognen?

Skal junior snorke i sin vogn indtil treårs- alderen? Så er en klassisk barnevogn med stort liggemål (95-98 cm) nok at foretrække. Vælger du en kombivogn med lille liggemål, så gå efter en vogn, hvor ryglænet på klapvognsdelen kan lægges helt ned – det er vigtigt for barnet de første måneder.

Hvad med sikkerhed?

Det er vigtigt, at din vogn er sikker – den skal jo rumme dit guld! Se efter mærkninger på barnevognen. Sikkerhedsstyrelsen tager udgangspunkt i den europæiske standard DS/EN 1888. Vær opmærksom på, at ældre eller brugte barnevogne måske ikke lever op til de nye standarder.

Kilder: voresborn.dk, libero.dk og sik.dk

Hyggeligt sovested, en tryg hule og det perfekte transportmiddel – ja, barnevognen skal kunne lidt af hvert. Men hvilken slags skal du vælge?

Vi har kigget på 11 forskellige barnevogne, der lige nu findes på markedet, og guider dig til, hvilken barnevogn der vil passe bedst til dit behov. 

LÆS OGSÅ: Baby i kulden: Dyne eller voksipose?

Perfekt til bylivet

En lækker, lille danskdesignet vogn, der passer perfekt til dig, der ikke har meget plads – hverken hjemme eller i
bilen. Du kan bytte klapvognsdelen ud med en barnevognsdel eller nøjes med den smarte spædbarnsindsats, som forvandler klapvognen til en barnevogn i en snæver vending. Så slipper du også for at opbevare flere separate dele. Stellet kan klappes sammen til kun at fylde 22 cm i højden – perfekt i bagagerummet på en Fiat 500! 

byliv

Producent Seed.

Navn Seed Papilio.

Liggemål 80 cm.

Vægt 12,2 kg (komplet vogn).

Pris Klapvogn 5.495 kr., barnevognsdel inkl. pusletaske 1.595 kr.,
spædbarnsindsats 465 kr.

De kendtes favorit

Kim Kardashian, Nicole Richie og Jessica Alba elsker denne nyhed fra USA. Den er da også både miljøvenlig og snedigt opbygget af flere moduler, så du kan nøjes med at købe det, du skal bruge – om det så er klapvogn, barnevogn, rullende autostol eller vugge. Den øverste del kan dreje 360 grader, så vognen også kan bruges som høj stol på farten. Hvem sagde cafébaby?

dekendte

Producent Orbit Baby.

Navn Orbit Baby G3.

Liggemål 80 cm.

Vægt 11,5 kg (m. lift).

Pris Stel 3.295 kr., lift 1.795 kr., klapvognssæde 1.995 kr. hos Aiobaby.dk

Find den barnvogn der passer til jeres behov og pengepung på Jollyroom.dk (sponsoreret)

Nem at klappe sammen 

Du hiver i et håndtag – og vupti, så er vognen foldet sammen og klar til at smide bag i bilen. Denne lille trehjulede sag manøvrerer også let rundt om gadehjørner og gennem snørklede butiksgange, og går udflugten til skov eller strand, kan forhjulet låses fast, så vognen
trylles om til en mere terrængående version.     

LÆS OGSÅ: Guide: Dit første babyudstyr

klappesammen

Producent Babyjogger.

Navn City Elite.

Liggemål 79 cm (lift), 90 cm (klapvogn).

Vægt 11,5 kg. 

Pris Klapvogn 4.799 kr., Deluxe-lift 1.999 kr. 

Se det store udvalg af Babyjoggers vogne på Jollyroom.dk (sponsoreret)

Genialt genbrug

Her er vognen til dig, der er øko-bevidst. Lavet af genbrugs-
materialer og vedvarende bambuskul, men langt fra kedelig,
for den fås i flere farvestrålende varianter. Designet med tre hjul og stel i letvægtsaluminium gør den egnet til både at jogge og shoppe. En lift med ergonomisk madras og kliksystem tryller klapvognen om til en hyggelig hule til den lillebitte baby. 

genbrug

Producent Bumbleride.

Navn Bumbleride Indie.

Liggemål 80 cm (barnevognsdel), 95 cm (klapvognsdel).

Vægt 9 kg.

Pris Klapvogn 4.499 kr., lift 1.299 kr. hos Babytrold.dk

Smart startpakke

Du skal bruge en barnevogn, ja. Men du skal også lige investere i pusletaske, lift, regnslag, autostol, klapvogn og tusind andre ting til din baby. Så hvorfor ikke vælge en snedig startpakke, hvor du får flere af tingene med ét smæk? Her får du både barnevogn med stort liggemål, klapvogn, regnslag, lift og pusletaske til en pris, der er virkelig go’! 

LÆS OGSÅ: Spar penge på dit barns udstyr

startpakke

Producent Babytrold.

Navn Babytrold Star.

Liggemål 97 cm.

Vægt 15 kg. 

Pris 6.299 kr. (inkl. barnevognskasse, lift, klapvognssæde, pusletaske og regnslag).

Ny nordisk luksus

Odder har netop lanceret en ny vogn i luksusklassen, og ja, den er i den dyre ende, men den er lækker. Den har lynlås i forlæderet, så du har nem adgang til din baby, når du er ude at rulle, og kalechen har både ventilation, solskygge og lomme til sutten. En robust og langtidsholdbar investering i lækkert design.

nynordisk

Producent Odder.

Navn New Nordic (med X-Dream-stel).

Liggemål 97 cm. 

Vægt 18,4 kg.

Pris 9.999 kr. 

Stor vogn til små penge

En robust barnevogn til få penge, som du kan bruge i flere år. Liggemålet er på hele 97 centimeter, så dit barn kan snuppe sin lur i vognen helt op til treårsalderen. Kareten er desuden testet af Forbrugerlaboratoriet i sikkerhedsgruppe A og opfylder alle krav. Sikker, pæn og billig – og så følger der både lift og praktisk pusletaske med.

småpenge

Producent Babytrold.

Navn Safe Performance Comfort Plus.

Liggemål 97 cm.

Vægt 15,9 kg.

Pris 3.299 kr. (inkl. lift og pusletaske). 

Design din egen barnevogn

En af de mest populære barnevogne i
Danmark er Big Star Surpreme, hvor du kan regulere ventilationen i vognen. Den rummelige vogn har fået smarte svingbare forhjul, så du trods størrelsen kan dreje den let og elegant gennem supermarkedets gange. Du har også mulighed for selv at designe din egen drømmevogn på Emmaljunga.dk.

LÆS OGSÅ: Vi tester klapvogne

egen

Producent Emmaljunga.

Navn Emmaljunga Big Star Surpreme (m. svingbare forhjul).

Liggemål 97 cm.

Vægt 16,7 kg.

Pris 8.199 kr. 

Plads til at vokse

Her er god plads til en tumling med lange ben. Liggemålet er nemlig hele 98 centimeter, så har du planer om, at junior skal kunne sove ude, lææænge efter at din barsel er slut, så er vognen her en god investering. Den er desuden udstyret med en særlig affjedring, der blidt gynger din baby, når I triller rundt. 

vokse

Producent Brio.

Navn Brio Sense.

Liggemål 98 cm.

Vægt 16,8 kg (m. lufthjul).

Pris 6.999 kr. (inkl. lift og pusletaske).

Klappes helt sammen

Butikskæden Ønskebørn har designet sin egen barnevogn, der både er rummelig som de store vogne og stadig så kompakt, at den kan være i selv de mindste bybiler. Barnevognen har et stort liggemål på 97 centimeter, men kan nemt klappes sammen til (næsten) ingenting. Det lette aluminiumsstel er markedets mest kompakte, fordi det kan klappes helt sammen – også med selve barnevognskassen monteret på.

klappes

Producent Ønskebørn. 

Navn Stork.

Liggemål 97 cm.

Vægt 21,6 kg.

Pris Fra 7.999 kr.

Til både by og land

En trendy klassiker, der særligt egner sig til bylivet med sin lave vægt, de svingbare forhjul, et stort indkøbsnet og et lækkert design. Modellen her har desuden fået endnu større hjul, hvilket gør den perfekt til også at forcere ujævne grusstier og skovbunde. Smart vogn, uanset hvor du bor.

byland

Producent Bugaboo.

Navn Bugaboo Buffalo.

Liggemål 80 cm.

Vægt 12,3 kg.

Pris 9.000 kr. (inkl. barnevognsdel) hos arvingen.dk

Kantsten, kom an! 

Denne klapvogn er udstyret med systemet kerb pop, som skulle gøre den eminent til nærmest at springe over kantstene og andre af bylivets forhindringer. Det newzealandske design er endvidere perfekt til off-road-
kørsel. Ryglænet kan lægges helt ned, og med den smarte tilhørende lift kan du bruge den, fra din baby er nyfødt. 

kansten

Producent Mountain Buggy.

Navn Urban Jungle. 

Liggemål 73 cm (lift).

Vægt 11 kg (klapvogn), 4 kg (lift).

Pris Klapvogn 5.000 kr., lift 1.500 kr. hos lirumlarumleg.dk

Faktaboks

Hvor meget udstyr har du (egentlig) brug for?

Inden du pimper din barnevogn med musik-uro, matchende pusletaske og dingenoter, så overvej hvad, der egentlig er nødvendigt.

Du kan ikke undvære …

– Lift (til at bære barnet til og fra vognen).

– Barnevogns- sele (når din baby bliver mere mobil i fem-seks-måneders-alderen).

– Myggenet (er ofte integreret i nyere barnevogne).

– Regnslag.

Godt at have …

– Voksi- eller kørepose.

– Barnevognslås.

– Solskærm.

– Pusletaske (eller en almindelig stor taske).

– Ståbræt til større søskende. Hyggeligt, men ikke altafgørende …

– Barnevognskæde.

– Kopholder.

– Barnevognskrog til indkøbsposer.

– Gå-håndtag til bror eller søster.

– Barnevognspude.

LÆS OGSÅ: Anmeldelser af klap-, kombi- og barnevogne fra kiddly.dk

LÆS OGSÅ: Sådan handler du babyudstyr på nettet

LÆS OGSÅ: Babyudstyr: Alt du behøver

LÆS OGSÅ: Vi tester babyalarmer

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Gå til forum
loading...