Den første tid som nybagt mor

8 tips: Sådan kommer du godt igennem den første tid som mor

Du skal liiige over fødslen, og derfra er det ren babylykke! Eller hvad? Vi guider dig til at klare otte udfordringer, du måske ikke har forudset.

Skrevet af Eline Holm

Mens din mave vokser, er der sikkert også noget andet, der spirer og gror: Dine tanker om og forventninger til livet med din nyfødte. Og du kan godt glæde dig – det bliver fantastisk. Alligevel skal nogle ud på en lille rejse for at komme derhen, hvor det familieliv, de drømmer om, indtræffer.

Faktaboks

Moren: Pernille Rysgaard Nybagt mor til Benedicte, 32 år, arbejder på et ­advokatkontor

Eksperterne: Dorte Fischer, Sundhedsplejerske. Derudover forfatter og ­næstformand i Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

Tina Witt, Barselsmentor. Læs mere på tinawitt.dk

For det er en kæmpe fysisk og psykisk omvæltning at bringe et barn til verden, og mens du gik med din gravide mave og drømte om tætte stunder med en varm lille baby i armen, så er drømmebillederne næppe fyldt med skænderier, ammestress eller konstant gråd – fra barn, mor eller begge – eller de andre udfordringer, du ikke har forudset. For de fleste er det en ordentlig følelsesmæssig rutsjebanetur, indtil du lærer dit barn og din nye rolle som mor at kende.

Her fortæller en nybagt mor ærligt om sin oplevelse af otte typiske udfordringer, du kan møde i den første måned som mor – og eksperterne giver dig gode råd til at komme helskindet ud på den anden side.

LÆS OGSÅ: 11 tips: Sådan overlever du den første tid som nybagt mor

1. Blod i klumper og onde efterveer

Pernille: Jeg var slet ikke forberedt på, hvor smadret min krop ville være efter fødslen. Jeg fik en andengradsbristning og blev syet, og der gik to uger, inden jeg kunne sidde ned på en stol uden smerter. Det gjorde så ondt, at jeg var bange for, at stingene var gået op (det var de ikke). Jeg havde hørt, at jeg ville bløde efter fødslen – men ingen havde fortalt mig, at det ikke er normalt blod, der kommer ud.

Der kommer jo store klumper, og jeg ringede bange til fødegangen, som dog fortalte, at det var normalt. Jeg havde også efterveer, som næsten gjorde mere ondt end fødselsveerne. Men det værste var, at det var enormt grænseoverskridende at gå på toilettet, fordi det føltes, som om hele mit underliv var på vej ud, så snart jeg pressede lidt.

Eksperternes råd: Din krop har lige været udsat for en kæmpe belastning:
At føde et barn. Tænk på det som noget helt naturligt, at det tager tid for kroppen at komme sig. Fysisk kan du føle dig helt fremmed for dig selv, og det virker måske, som om du aldrig bliver normal igen. Det gør du. Har du ondt, så tag noget smertestillende, og vigtigst af alt: Hvil dig meget. Acceptér, at gåture med barnevognen må vente, og lad så vidt muligt andre klare praktiske opgaver.

 2. Ammestress 

Pernille: Til fødselsforberedelse havde vi snakket meget om amning, så jeg følte mig godt dækket ind. Alligevel tog min datter ikke ordentligt på, og vi kom ind i en dårlig spiral, hvor jeg stressede over amningen og hendes manglende vægtstigning, og det fik igen mælkeproduktionen til at gå ned.

Der er så mange følelser involveret i amningen, og jeg opdagede, at alt gik i mælken: Hvis jeg ikke havde sovet eller ikke havde spist ordentligt. Jeg vidste godt, at jeg skulle slappe af, men det er nemmere sagt end gjort, når der er så meget på spil.

Eksperternes råd: Amningen er svær, og næsten alle vil opleve problemer i starten. Tænk på, at du og dit barn skal lære hinanden at kende, og for nogle tager det 14 dage, for andre længere tid. Oplever du problemer, så søg hjælp hos din sundhedsplejerske eller en ammerådgiver – og gør det hurtigt! Mange kæmper længe alene, men jo længere du venter, desto sværere bliver den negative spiral at bryde. Så spørg hellere en gang for meget, og gør det, mens du stadig har energi at give af.

3. Søvnmangel a la tømmermænd

Pernille: I de første dage efter fødslen kunne jeg klare mig med meget lidt søvn, helt høj på hormoner og adrenalin. Men efter en uge faldt hammeren! Det føltes, som om jeg konstant havde tømmermænd, og jeg blev kortluntet og grådlabil og kunne ikke overskue noget. Jeg kunne ikke finde ud af, hvad det handlede om, men så opdagede jeg, hvor meget søvn egentlig betyder: Så snart jeg fik hvilet mig lidt, fik jeg det bedre.

Eksperternes råd: Måske kan det hjælpe at vide, at du ikke er alene: Med en nyfødt er det en præmis, at du ikke får sovet ret meget. Tag de powernaps, du kan. Sover du for eksempel tre gange 20 minutter om dagen, er det nok til at give lidt overskud til at klare natten uden så meget søvn. Mange siger ‘jeg kan ikke sove om dagen’ – men det bliver du nødt til at øve dig i!

LÆS OGSÅ: Nybagt mor: 13 ting du IKKE vil glemme

Læg dig med et tæppe og en bog – og måske får du lige lukket øjnene de ti minutter, der skal til for at genoplade batterierne. Vær ikke så firkantet i forhold til, hvem der har nattetjansen – selvom far skal på arbejde ude i verden, er du også på arbejde, bare derhjemme. Så det kan sagtens være rimeligt, at I deles om at skifte bleer og vugge den lille om natten.

4. Skænderier midt i al lykken

 

Pernille: Mit overskud til at tale pænt til min kæreste var ikke-eksisterende i starten. Jeg var bare så sårbar, at ordvalg, som jeg under normale omstændigheder ikke ville reagere på, kunne såre mig dybt, og jeg kunne ikke rumme hans velmenende råd. Hvis han for eksempel kommenterede på amningen, mens jeg sad og kæmpede, havde jeg bare ikke overskud til stille og roligt at sige ‘ved du hvad, skat, det klarer jeg’. Det blev sådan noget vrissende ‘ja tak!!’. Og det reagerede han selvfølgelig også på.

Eksperternes råd: Vær bevidst om, at I som nybagte forældre er ude i nogle ekstreme situationer, som I aldrig har været i før. I er trætte, påvirket af jeres nye situation og – for dit vedkommende – af hormoner, og I skal finde ud af at være forældre til et barn, der måske ikke er så let at amme og trøste. Prøv derfor at bære over med hinanden, når tonen indimellem bliver hård. Og husk på, at I er to individer, som skal vokse ind i forældrerollen – det skal I give hinanden plads til.

Ofte har moren læst en masse, og da du samtidig er den, der er mest sammen med barnet, kan du nemt falde i fælden med at blive lidt bedrevidende. Hold dig til at sige de positive ting, og i stedet for at belære, så spørg ‘skal jeg hjælpe dig?’. Når I kommer med gode råd til hinanden, så sig én ting – ikke 25.

5. Gråd, gråd og konstant gråd

Pernille: Jeg var ikke forberedt på, hvor intenst spædbørn græder. Min datter kan græde, så hendes underkæbe ryster, og hun næsten kan ikke få luft. Det er nok den mest stressende lyd, jeg nogensinde har hørt. Jeg kører fejlsøgningen igennem igen og igen: Er hun sulten? Er hun træt? Skal hun skiftes? Men nogle gange hjælper intet, og det er så frustrerende. Den der følelse af, at det er dit ansvar at trøste hende, men du kan intet stille op – det er helt forfærdeligt.

LÆS OGSÅ: 10 spørgsmål du bør stille dig selv som nybagt mor

Eksperternes råd: Det er så fyldt op med skyld og skam, når dit barn græder, og du ikke kan trøste hende. Men husk på, at det ikke er din skyld. Du skal selvfølgelig altid gøre, hvad du kan for at trøste – men indimellem er der ikke noget, der virker. Det kan være en hjælp at vide, at gråd er spædbarnets måde at kommunikere på, og for barnet selv er gråden ikke stressudløsende.

I situationen kan du – ud over at tjekke, om gråden handler om sult, træthed eller en våd ble – prøve at give dit barn kontakt, lægge hende på en anden måde eller skærme hende fra indtryk. Eller bryd rytmen ved at give hende et lunt bad, tage hende op i bæreselen, lægge hende i barnevognen eller give hende til din mand. Virker intet, så prøv at undgå panik, og sig i stedet ‘nu græder du, og det er okay. Jeg vil gøre mit bedste for at trøste dig’.

6. Mor græder også ­konstant

Pernille: Efter jeg havde født, var jeg som en åben bog, der bare ikke kunne lukkes. Hormonerne rasede, og der skulle ingenting til, før jeg begyndte at græde. Når min datter hylede, begyndte jeg også, og når sundhedsplejersken spurgte ‘hvordan går det?’, græd jeg. Det var umuligt at styre.

Eksperternes råd: Hormonerne har ganske rigtigt en del af æren for, at du bliver så følelsesmæssigt åben. Det er overvældende at blive så grådlabil, men faktisk har naturen indrettet det sådan, netop for at du kan åbne dig og dermed knytte dig til dit barn. Ulempen er, at filteret over for omverdenen også ryger, og du kan blive ekstremt sensitiv over for folks kommentarer; et henkastet spørgsmål til din amning eller en joke om nullermændene i hjørnerne kan få tårekanalerne til at flyde.

Det kan være en ide at melde ærligt ud over for dine omgivelser: ‘Jeg er ekstremt sårbar lige nu, så jeg har brug for, at I bærer over med mig’. Tænk også på, hvilke mennesker du har omkring dig i den første tid som mor. Din mest sarkastiske veninde og tanten med de spidse bemærkninger skal måske ikke være blandt de første barselsgæster. De kan komme om fire måneder, når du har fundet dine ben at stå på som mor.

7. Føles det sådan at være mor?

Pernille: Inden fødslen var jeg forberedt på, at jeg måske ikke ville blive forelsket i mit barn lige med det samme. Jeg tænkte, at det nok ville komme inden for en uges tid, men det gjorde det ikke. Jeg syntes, hun var virkelig sød, men jeg strømmede ikke over af kærlighed. Man har mange forestillinger om, hvordan man skal føle, og når det ikke er sådan, får man virkelig dårlig samvittighed.

LÆS OGSÅ: 10 ting som nybagte forældre er bekymrede for

Eksperternes råd: Når forældrefølelsen lader vente på sig, handler det som regel om stress. En strabadserende fødsel eller en svær start på amningen kan sætte sig, så du bliver følelsesmæssigt lammet – og i det kan det være svært at mærke dig selv og barnet. Samtidig har du set nogle billeder af, hvor lykkeligt det hele skal være, og det lever virkeligheden sjældent op til. Prøv at finde ro i, at følelserne kommer, når du lærer dit barn at kende, og hverdagen bliver mere stabil.

Du kan fremskynde processen ved at lægge dig hud mod hud med dit barn en hel dag. Prøv også at lukke lidt af for omverdenen, tag en pause fra sociale medier, og ryd kalenderen, så der er ro til at lære hinanden at kende.

8. Du kan ikke overskue noget som helst

Pernille: Før grinede jeg lidt af den dér med, at ‘der kan gå flere dage imellem, at du kommer i bad’. Men nu forstår jeg. Selv de mindste ting virkede helt uoverskuelige for mig. At lave mad, gå i supermarkedet eller tage i mødregruppe for enden af vejen var pludselig umulige projekter, for hvad hvis hun blev sulten eller græd? Jeg havde mest lyst til at bure mig inde.

Eksperternes råd: Se på det sådan her: Du skal ikke overskue andet end at være sammen med dit barn. Med en nyfødt er du i en slags undtagelsestilstand: Du får ikke sovet, din krop er brugt, du kan ikke skemalægge noget, og følelserne kører rundt.

I gamle dage lå nybagte mødre i sengen i 14 dage, mens andre tog sig af hus og hjem, og den tanke er ikke helt dum: Tag imod så meget hjælp, som du kan, og drop at farte rundt med barnevognen og underholde et væld af barselsgæster. Hvis du har brug for det, så isoler dig lidt fra omverdenen. Tilgiv dig selv for at du i denne periode af dit liv ikke kan så meget. Du har lavet et barn og skal lige have lov at sunde dig.

Faktaboks

Det kan du gøre Begræns barselsgæster:

  • Invitér kun de mennesker, du ved vil drage omsorg for dig.
  • Begræns brugen af sociale medier.
  • Læg mad i fryseren, så du ikke skal tænke på madlavning.
  • Tag imod hjælp til praktiske ting.
  • Lad andre gå en tur med ­barnevognen indimellem og få en powernap.

Kilder: Dorte Fischer, sundhedsplejerske, og Tina Witt, barselsmentor.

LÆS OGSÅ: Blog: Derfor sover min søn i vores seng frem for i sin egen

LÆS OGSÅ: 10 tegn: Sådan spotter du en mor, der lige er vendt…

LÆS OGSÅ: Vi tester: Babyreder

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Gå til forum
loading...