Hvor vigtigt er det at få passet sit barn, så man kan gå ud?

Blog: ”Det er godt nok flot, du sådan kommer ud”

Laura Svendsen er ny mor og har egentlig ikke behov for andet, end at være Antons mor. Men omverdenen vil frygtelig gerne, at hun gik lidt mere ud, uden ham.

Laura Pedersen

Anton er 5 måneder og på de måneder har jeg været til 3 arrangementer.

”Woaw”. ”Flot”. ”Sådan”. ”Fantastisk”.

Hvad jeg ikke har hørt af ros for at have taget afsted. Det er med blandet følelser jeg høre rosen. For i bund og grund ville jeg ønske, jeg fik ros for at være den mor, jeg er for min søn.

Jeg ville ønske rosen kom, fordi jeg er her hjemme sammen med ham, giver ham kærlighed, står op sammen med ham og laver sjove ting, og ikke fordi jeg tager udenbys uden ham.

Men i stedet falder rosen tit og ofte, når man enten tager til sin venindes fødselsdag eller mødes på cafe til en kop kaffe. Mange giver et stort klap på skulderen, til dem der ikke lader sit liv ændre sig, på trods af de har fået børn. Men helt ærlig, så skal livet og tilværelsen da ændre sig, når man får et lille barn.

Faktaboks

Laura er 25 år, nybagt mor og gift med Kenni. Når hun ikke er på barsel, er hun psykomotorisk terapeut-studerende.

Jeg vil ikke kunne leve mit liv som før, hvor man sidder til langt ud på natten og drikker rødvin, men jeg ville da lyve, hvis jeg sagde jeg ikke savner de aftener. Men jeg har fået så meget mere end det, og det er jo ikke fordi de aftener aldrig kommer igen. Men lige nu orker jeg faktisk slet ikke de aftener. For alt min energi går til Anton og det at være mor og stifte familie.

LÆS OGSÅ: ‘I Favn’-opdragelse: “Lige nu er fokus bare på børnene”

Vi glemmer lidt, at det at sætte et barn i verden kræver et stort ansvar og prioritering af ens tid. Jeg kunne da sikkert stadig leve mit liv som før, med byture og diverse biografture med veninderne. Folk står i kø for at passe Anton og nogen har lidt for travlt. I bund og grund oplever jeg, det er andres behov end mit eget, at jeg kommer ud og ”bliver luftet” og får Anton passet.

”Det er da også snart på tide Anton bliver passet”. Den kommentar har jeg hørt ufattelig mange gange. 

”Det sjovt du siger det, nej”. Min mand Kenni og jeg har det fint med at tilbringe alt vores tid sammen med Anton og jeg nyder at være mor. Det er jo ikke fordi, jeg ikke savner at komme ud, have en kæresteaften, sove længe, drikke drinks med veninderne. Men jeg vidste også, at den dag jeg blev mor, ville jeg ikke få behovet for at få ham passet hurtigst mulig, så jeg kunne leve mit liv som før.

Jeg synes jo i bund og grund ikke man som sådan skal have ros for at være sammen med sit barn og være en nærværende mor, for mig er det en selvfølge.

Det har til tider været svært at holde fast i disse valg. Jeg sidder og er mor som 25årig. For mange er det utroligt ungt. Mange 25årige i dag lever single-livet og har på ingen måde travlt med parforholdet og familie, de trives i den frihed der er, ved at være sig selv. Derfor har det også været svært på mange områder, at være det første par i vennekredsen, der har fået barn. Vores liv bestod lige pludselig af Anton og kolik de 3 første måneder. Det blev hele vores verden. Det var omdrejningspunktet og måske det tog pusten fra mange af vores venner. Var vi nu blevet nogle af ‘dem’? Dem der kun kan snakke om deres barn og livet som forældre. 

Et andet sted i livet end veninderne

Men når man vælger at blive både mor og gift som 25årig, så kan afstanden til ens veninder godt blive stor. Vi er ikke længere samme sted og mit liv består af Anton, sutteflasker der skal vaskes op, nætter uden søvn, frustrationer over han ikke vil sove og lange gåture med barnevognen.

LÆS OGSÅ: Blog: Har du (heller) ikke fået den baby-ferie, du blev lovet?

En af gangene, hvor jeg tog med til en fødselsdag og valgte kun at drikke vin, var der flere gange, hvor jeg blev tilbudt shots. Svaret var ”nej tak”. ”Hvad, hvorfor ikke? Kom nu”. Men når man har en søn på 5 måneder og man ved han vågner kl. 05.30 og er klar til en ny dag, så kender man sine begrænsninger.

Jeg er evig taknemmelig for det liv jeg har, jeg er mor, gift med den dejligste mand, går på barsel med Anton og nyder den tid, vi har sammen. Men det udelukker mig ikke for at have følt en snert af at være udenfor og en lille smule ensom. De gange jeg har siddet med venindeflokken, været til fødselsdag eller stået i byen, så har jeg kunne mærke afstanden mellem mig og dem.

Jeg har sommetider følt mig helt fjern fra deres liv og haft svært ved at spore mig ind på det, på trods af det også var mit liv før jeg blev mor. Da jeg stoppede på mit studie for at gå på barsel, oplevede jeg det lidt som en film. Filmen for mine veninder fortsatte, men for mig, var der blevet trykket på pause for en stund. Det har givet en afstand, ikke en bevidst én, men en afstand som nok sker naturligt. Vi har skulle finde hinanden på ny.

Den spontane Laura er væk for en stund og vinen er byttet ud med kaffe. Men helt ærlig så nyder jeg forandringerne, selvom følelserne af savn til det gamle kan komme frem, jeg nyder rollen som mor, jeg nyder min ”mommy” tirsdag med de andre mødre og deres babyer. Et nyt kapitel er ikke altid nemt at tage hul på. Tilværelsen består af gylp, rander under øjnene, etagevask og et bad en gang i ugen (hvis jeg er heldig), en masse take-away og en beholder der er i underskud af søvn og energi. Men livet er nu helt præcis som det skal være. Perfekt på sin egen skæve facon.  

LÆS OGSÅ: Blog: Jeg er helt ude af takt, men det er vel ok?

LÆS OGSÅ: Sådan viser du dit barn kærlighed uden ord

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Gå til forum
loading...