Foto: Colourbox

14 spørgsmål om babys søvn

Så meget sover baby 0-1 år
  • 0 til 3 måneder: Baby sover mellem 16 og 18 timer i døgnet. Der er ingen tydelig rytme, og der er ingen forskel på nat og dag.
  • 3 til 6 måneder: Baby sover 14 til 15 timer i døgnet, heraf fem timer i løbet af dagen. Dit barn begynder at kunne kende forskel på nat og dag.
  • 6 til 12 måneder: Baby sover 13 til 14 timer i døgnet, gerne med et par lure på i alt to en halv til fire timer i løbet af dagen.
  • Gode putteritualer
  • Sutteklud evt. en der dufter af dig og din mælk.
  • Kærtegn, prøv ‘det tredje øje , hvor du stryger barnet ned over panden og næseryggen.
  • Beroligende ord eller lyde.
  • Godnatsang gerne den/de samme. Genkendelsens glæde giver ro.
  • Sovebamse i passende størrelse og uden løse dele.
  • Lykken er en sovende baby. Men hvordan sørger du bedst for, at den lille kan boble derudaf uden forstyrrelser? Sundhedsplejersken giver svar på de vigtigste spørgsmål om babys søvn.

    1. Hvordan reagerer jeg på babys gråd, når det er puttetid?
    Det er en fornemmelse. Kig på barnet, fornem, og prøv dig frem. Hvis barnet græder hjerteskærende, skal det op og er sandsynligvis ikke parat til at blive puttet. Hvis baby småklynker og pylrer, kan det derimod være tegn på, at den lille er overtræt og netop har brug for hjælp til at sove. Lad baby ligge i sengen, og berolig med kærtegn.

    2. Hvorfor vågner baby, når jeg går i en butik eller stiller barnevognen?
    Når små børn sover, skifter de mellem at sove let og dybt. I deres underbevidsthed registrerer de, at alt er, som da de faldt i søvn, og er det tilfældet, sover de roligt videre. Baby kan derfor godt vågne op og have svært ved at sove videre, hvis I pludselig er i et center med masser af lys og støj – eller hvis barnevognen står bomstille, når den nu var i bevægelse, da barnet faldt i søvn.

    3. Skal baby sove i mørke eller med natlampe?
    Vi har alle et indre ur, som styrer, hvornår vi er vågne, sover, er sultne, mætte, aktive og så videre. Vi forbinder naturligt mørke med at sove og lys med skulle stå op. Hos voksne kører dette indre ur normalt me-get fast, men hos spædbørn skal det hjælpes på vej. Det er derfor en god idé at fastholde ro om natten og lade aktiviteter og leg høre dagen til. Det er dog udmærket at have en lille natlampe, som giver en svag og dæmpet blød belysning, så kan du lettere orientere dig, når du skal amme eller skifte ble eller bare lige vil tjekke, om baby er okay og har det godt, i løbet af natten.

    4. Hvor sover baby bedst – i liften eller i vores seng?
    Det anbefales, at små børn under seks måneder sover i samme rum som forældrene. Der er nemlig noget, der tyder på, at jeres ‘støj’ kan være med til at forebygge vuggedød. Det betyder dog ikke, at baby skal sove i samme seng som jer – han eller hun kan sagtens sove i sin egen lift eller vugge tæt på jeres seng.

    5. Hvor tidligt kan jeg indføre et putteritual?
    Allerede i tomånedersalderen vil det være rigtig godt at begynde med små ritualer som at give barnet en sut eller putte med en nusseklud, hver gang barnet skal sove. Det vil give genkendelighed og på sigt virke trygt og forberede baby på, at det er sovetid. Sovebamser og lignende substitutter vil de fleste børn tage til sig i 12-18-måneders-alderen, men du kan godt introducere dem før.

    6. Hvornår kommer der en rytme i søvnen?
    I tre-fire-måneders-alderen vil de fleste børn begynde at få en mere fast rytme, hvor de ofte sover tre lure i løbet af dagen. Rytmen bliver mere og mere fast i takt med at barnet bliver ældre, og især i takt med at den lille begynder at få skemad.

    Hvornår kan jeg forvente, at baby sover igennem? Læs videre næste side>>

     
     
    AFSTEMNING

    Har du en indre løvemor?