Dit barn fødes med et sæt simple reflekser, som er med til at holde baby i live, indtil hjernens mere komplekse funktioner tager over.
Når du aer dit barn på kinden, har du sikkert lagt mærke til, at den lille vender hovedet mod din hånd og begynder at søge efter brystet. Det er søgerefleksen, der er på spil, og den har dit barn frem til omkring firemånedersalderen.
Refleksen er blot én ud af en række, som dit barn er født med, og som forsvinder i løbet af det første leveår. Reflekserne er automatiske reaktioner, der er genetisk styret og stammer fra dybe dele af dit barns nervesystem.
“Netværk af nerveceller er koblet op med hinanden, så de kan udløse en automatisk reaktion hos din baby,” forklarer neuropsykolog Susanne Freltofte.
“Reflekserne forsvinder, i takt med at dit barns hjerne udvikles, og mere komplekse hjerneområder tager over.”
Sikrer overlevelse
Reflekser er en slags overlevelsesstrategi – et naturskabt fænomen, der har til formål at sikre, at det hjælpeløse spædbarn ikke dør.
For eksempel sørger både søge- og sutterefleksen for, at din baby får mælk. Når du lægger dit barn til brystet, og baby mærker din hud mod kinden, får søgerefleksen hende til at dreje ansigtet. Når barnet derefter mærker varmen fra det mørke område omkring brystvorten, der har højere temperatur end resten af brystet, sætter det gang i sutterefleksen.
Sutterefleksen forsvinder, når dit barn er et par uger gammel. Vil du gerne have dit barn til at bruge sut, behøver sutterefleksen dog ikke at være intakt, når du introducerer den. Tværtimod. Vent hellere, til amningen kører på skinner – det kan være svært for baby at skulle sutte på to forskellige måder.
Gå-refleksen og det at lære at gå er dog to vidt forskellige ting - læs videre på næste side>>
