Modermælk er noget af det mest enestående, naturen har udstyret os kvinder med. Alligevel kan du komme i tvivl, om din mælk mætter, nærer og flyder nok. Her får du vigtig viden og de nyeste råd indenfor amning.
Hvis du ammer din baby, er du lige nu i gang med at fremstille noget af det mest fascinerende, kvindekroppen kan præstere: Modermælk.
Modermælken nærer din baby, slukker tørsten og tilpasser sig dit barns behov. Selv om de fleste kvinder fra naturens side er udstyret med alt, hvad amning kræver, er produktionen af modermælk på ingen måde let arbejde: Arbejdstiderne skifter heftigt, og du har mange nattevagter. I perioder kan du være usikker på, om du gør dit arbejde godt nok. Og så er din boss en baby, så du får ikke mange anerkendende klap på skulderen. Med nyttig viden og gode råd er du dog godt rustet til at holde produktionen kørende, så du får det ønskede output: Et sundt og tilfreds barn.
Tre slags modermælk
Det fantastiske ved modermælk er, at den er skræddersyet til dit barns behov. Mælken rummer alle de vitaminer, mineraler, fedtstoffer og proteiner, som baby har brug for de første seks måneder. Både mælken og mængden ændrer sig nemlig, i takt med at trolden vokser, helt uden at du skal gøre noget for det – andet end at amme dit barn.
Allerede midt i graviditeten begynder det mælkedannende hormon, prolaktin, at virke. Din moderkage producerer dog hormoner, som hæmmer prolaktin, så først når den er kommet ud efter fødslen, kan prolaktinet for alvor komme på banen, og du er klar til at servere det første måltid.
Den mælk, som løber til brysterne de første dage, kaldes råmælk og er gullig og meget proteinrig.
“Mange kvinder har ingen brystspændinger på det tidspunkt og tror derfor ikke, der er mælk. Men fra det øjeblik du lægger dit barn til, er der mælk,” fastslår jordemor og ammerådgiver Sanne Lindstedt.
Det første døgn producerer du cirka 10 milliliter råmælk, men allerede en uge efter er du oppe på en halv liter modermælk i døgnet. Et par døgn efter at have født fornemmer du sikkert en forandring eller tyngde i brystet som tegn på, at mælken er ved at ændre sig til såkaldt overgangsmælk. Du danner overgangsmælk, fra dit barn er to-tre dage til omkring ni dage gammelt. Herefter ændrer mælken sig til den modne mælk, som fortsætter, til du en gang stopper med at amme.
Amning med ét bryst ad gangen
Overgangsmælken og den modne mælk har lidt forskellig fordeling af næringsstoffer, fedt, sukker og proteiner, men minder ellers om hinanden: Mælken er for hver amning først tyndtflydende og siden fed i konsistensen. Derfor er det vigtigt, at dit barn spiser færdig ved ét bryst, for den tynde mælk slukker hovedsageligt tørsten, mens den fede nærer og mætter dit barn. Men hvordan ved du, at dit barn har fået nok ved et bryst?
“Dit barn er sulten og tørstig og starter derfor med at sutte meget energisk. Når barnet kommer til den federe mælk, sutter det langsommere og dybere og tager sig nogle pauser.
Nogle gange kan du være i tvivl, om det er faldet i søvn,” forklarer Sanne Lindstedt.
Hvis du har taget stumpen fra, og han er sulten igen efter et kvarter, har han formentlig ikke fået nok af den fede mælk. Tilbyd samme bryst igen, så han ikke får en ny omgang tynd mælk ved det andet bryst.
Der er stor forskel fra baby til baby på, hvor lang tid der går imellem amningerne, og hvor længe den lille er om at spise; nogle bruger ti minutter, andre over en halv time, og nogle har brug for at stille sulten på begge bryster. Fra amning til amning kan der være forskel på, hvor meget og hvor længe dit barn spiser, men på et døgn får den lille, hvad han har brug for, hvis du lader ham spise, når han vil.
“Før rådede man til at amme med tre-firetimers-intervaller, men i dag støtter vi kvinder i at amme efter barnets behov – det giver den mælkeproduktion, barnet har behov for,” forklarer Sanne Lindstedt.
Baby bestemmer spisetiderne - læs videre på næste side>>
