Hver gang dit barn bliver målt og vejet, sætter sundhedsplejersken eller lægen en prik på vækstkurven i barnets bog. Men hvad betyder kurven, og hvornår skal du være bekymret?
Den første prik på vækstkurven bliver sat, allerede mens du stadig ligger fortumlet og lykkelig på fødestuen med dit nyfødte barn i armene. Selv om det er helt normalt, at dit spædbarn taber sig lidt i de første uger efter fødslen, skal vægten gerne rimelig hurtigt stabilisere sig, og vækstkurven er et pejlemærke på, om dit barn udvikler sig, som det skal.
Det er den kurve, lægen eller sundhedsplejersken kigger på, for at følge dit barns udvikling, målt i forhold til vægt og længde. Kurverne er forskellige for drenge og piger. Finten er, at dit barn helst skal følge en normal kurve i forhold til udgangspunktet – altså i forhold til den vægt, det havde ved fødslen.
Om dit barn ligger lidt over eller under gennemsnitskurven, er ikke så vigtigt, det handler mere om, at dit barns egen kurve har et normalt forløb. Normalvægtsområdet for børn er lige som hos voksne meget bredt, og det er først, når vækstkurven knækker – altså når dit barn holder op med at tage på og vokse eller tager for meget på – at alarmklokken begynder at bimle hos sundhedsplejersken eller lægen.
En tommelfingerregel er, at dit barns kurve helst ikke må knække mere end to streger på skemaet i den ene eller anden retning. Der er som regel en streg, der viser gennemsnittet og to streger over og under, som stadig er inden for normalen. Er dit barn ude over dem, er han eller hun muligvis lidt let eller tung alder.
Mad for at vokse
Selv om godhjertede familiemedlemmer og venner bedyrer, at appetitten kommer med alderen, og fortæller anekdoter om, at de kender en ordentlig kleppert på to meter, der ikke spiste andet end ymer med sukker som barn, er der alligevel grund til at tage en knækket kurve alvorligt.
“Hos småtspisende børn er det faktisk længden, der er mest afgørende. Hvis dit barn ikke får energi nok, så vokser det heller ikke,” siger ledende klinisk diætist på Hvidovre Hospitals børneafdeling, Anne Bille Olin. Hun pointerer, at diameteren rundt om dit barns bløde lår ikke kan bruges til at måle, om dit barn skal på fedekur.
Stagneret vægt og længde kan være symptomer på blandt andet stofskifte og vækstsygdomme. Det er det heldigvis i langt de færreste tilfælde. Oftest fejler børnene ikke andet, end at de er uinteresserede i mad. Anne Bille Olin forklarer, at nogle børn kan have svært ved at koncentrere sig om at spise, hvis de er midt i store udviklingsspring som for eksempel at lære at kravle eller gå. Men kræsenhed kan faktisk gå hen og blive et problem, hvis kroppen ikke får energi nok til at vokse og udvikle de indre organer.
Ekstra fløde, tak
Hvis dit barn hos lægen har fået besked på at få lidt mere sul på kroppen, så kræver det en ekstra indsats fra dig. Den bedste løsning er at tilføre ekstra kalorier skjult i den mad, som barnet spiser i forvejen.
“Det kan være at putte en stor smørklat I risene, ekstra fløde i sovsen og smør under leverpostejen på rugbrødet. Kalorier, som du ubemærket kan fjerne igen, når barnet har stabiliseret sin vægt,” siger Anne Bille Olin.
Fedt indeholder dobbelt så mange kalorier som sukker, og derfor batter en ekstra smørklat mere i kalorieregnskabet end en småkage. Det kan måske tage lidt tid for dig at vænne dig til, at de kostråd, du selv lever efter, ikke gælder for et kræsent og undervægtigt barn, der skal bruge en masse energi til at vokse.
Du bestemmer i det hele taget
Mad kan være årsag til store frustrationer og bekymringer – især hvis du har en småtspisende kræsenpind. Derfor er vækstkurven et rigtig godt redskab til at vurdere, hvordan dit barn vokser og udvikler sig. Og selv om du ikke kan proppe mad i maven på et barn, der synes, at mad er kedeligt, eller ignorere en lille knurrende mave, skal der faktisk tit ikke skrues så meget på ‘kost knapperne’, før kurven igen bevæger sig i den rigtige retning.
“Mange børn vokser i ryk og er mere eller mindre sultne i perioder. Men i de første mange år af dit barns liv er det dig som forælder, der bestemmer, om dit barn skal drikke mælk eller vand til aftensmaden, spise frugt eller kiks om eftermiddagen, og hvad der skal være i madpakken,” siger Anne Bille Olin.
Se tips til både fedekur og slankekur på næste side>>
