Hvor tit får du chancen for at blive venner med kvinder, du ellers aldrig ville have mødt? Forfatter Ulla Taylor har skrevet en hel roman om mødregruppen som et helt særligt sted.
Hvad tænker du, når du hører ordet mødregruppe? Får du en hyggelig fornemmelse i maven og kan næsten dufte kaffen og det hjemmebagte brød? Eller får du akut åndenød ved tanken om at blive tvunget sammen med en håndfuld fremmede kvinder, som du ikke har andet til fælles med, end at I har født samtidig og bor i samme område?
Ulla Taylor, som er forfatter til romanen Mødregruppen, har selv oplevet hele paletten. Hun har tre børn og er stadig venner med to af kvinderne fra sin første mødregruppe. Den næste måtte hun forlade, fordi barn nummer to havde kolik og var umulig at have med ud, og i mødregruppe nummer tre måtte den nu garvede mor erkende, at når man møder op med holdningen ‘okay, så kommer jeg og øser af min store erfaring, selv om jeg egentlig ikke har brug for det’, så får man ikke meget ud af det.
“Da jeg ventede mit første barn, var jeg overbevist om, at jeg ikke skulle være i en mødregruppe, for alt det der med graviditet, fødsel og børn kunne jeg godt selv finde ud af, og så havde jeg mine veninder, det måtte vel være nok,” siger Ulla Taylor. Fødslen af sønnen Jonas kom dog til at vende op og ned på det billede.
“Det kom helt bag på mig, hvor hysterisk jeg blev. Jeg kunne slet ikke holde ud at blive i København, hvor vi boede på det tidspunkt, så vi flyttede til Allerød, hvor vi ikke kendte et øje. Der blev mødregruppen et sted at gå hen frem for at vandre rundt helt alene med barnevognen. Så skulle jeg i hvert fald noget én gang om ugen.”
De andre er også usikre
For Ulla Taylor blev mødregruppen også det forum, hvor den nybagte mor fandt ud af, at hun ikke var alene med sine tanker om at være mor.
“Jeg kan huske en dag, hvor en af de andre, der var læge, andengangsmor og noget ældre end mig, sagde, at hun havde haft lyst til af smide sin baby ud af vinduet. Da fandt jeg ud af, at de andre havde det lige så besværligt som mig.” Netop den oplevelse er en af de store gevinster i en mødregruppe, mener Ulla Taylor.
“De fleste af os bliver rystet i vores grundvold, når vi bliver mødre. Vi, der er vant til at kunne alt, oplever pludselig, at der er en masse ting, vi ikke kan, fordi vi ikke har prøvet det før. I en mødregruppe kan du spejle dig i andre, som har det ligesådan.”
Derudover er mødregruppen en mulighed for at omgås helt andre mennesker, end du er vant til. I Ulla Taylors bog mødes fire meget forskellige nybagte mødre: Chris, der er selvstændig og stærk, socialt udsatte Tina, hvis kæreste ikke gider lege familie, den kontrollerede indretningsarkitekt og singlemor Eva, og flergangsmoren Sus, der tilsyneladende har styr på det hele med økologisk frugt fra Aarstiderne og langbord i køkkenet. Kombinationen af de fire slår indimellem gnister, men skaber også nye venskaber, for eksempel mellem det umage par Tina og Sus.
“Som forælder kan du ikke bare gemme dig i din puppe med far, mor og barn, for det at få et barn er en stor, social begivenhed. Det kan du lige så godt vænne dig til med det samme,” mener Ulla Taylor, som selv har oplevet, at mødregruppen også blev det første sociale netværk for hendes barn.
“Det er rart at vide, at børnene i hvert fald kender nogen, når de for eksempel starter i vuggestue,” siger hun.
Læs videre på næste side om rollerne i mødregruppen>>
