Hvordan får du en succesfuld amning, og hvad gør gør du, hvis amningen bare ikke fungerer? Giver modermælkserstatning ondt i maven? Hvornår må baby få sut? Og hvor meget må spædbørn gylpe?

På de følgende sider får du svar på de typiske spørgsmål vedrørende amning, flaske og barnets suttebehov.
Guiden er udarbejdet i samarbejde med sundhedsplejerske Ulla Darre.

Har du et spørgsmål, du ikke finder svar på, så søg blandt brevkassesvar her! 

Amning

Gennem modermælken får baby den rigtige ernæring og beskyttes samtidig mod sygdom. Modermælk er sammensat efter babys øjeblikkelige behov og det sarte fordøjelsessystem, og beskytter mod sygdom.

Børn, der ammes, rammes sjældent af smittefarlige sygdomme. Årsagen er, at modermælken indeholder vigtige antistoffer.

Det kan tage omkring seks uger, før mælkemængden og barnets behov har afstemt sig efter hinanden. I den periode kan det måske virke som om, der ikke er mælk nok. Men det er der. Barnet skal blot lægges til oftere, for babys sutten er det eneste, der øger mælkeproduktionen. Her følger gode råd til amning.

1. Start amningen tidligt
Hvis du allerede på fødestuen lægger baby på din mave, vil hun refleksagtigt søge brystvorten og begynde at sutte. Hendes sutten stimulerer til yderligere produktion af mælk og får den almindelige mælk til at løbe til. Tidlig amning er med til at give baby den rigtige sutteteknik. Det betyder, at baby ligger rigtigt ved brystet, og at hun får både brystvorten og noget af areola, det brune område omkring brystvorten, i munden.

2. Giv bryst, når baby er sulten
I dag er de fleste fagfolk enige om, at det eneste fornuftige er at lade barnets behov bestemme, hvornår og hvor ofte der ammes. Dog skal du ikke lægge dit barn til brystet per refleks, hver gang det klynker. Der kan være meget andet end sult, der generer barnet. Hvis du ikke synes, amning efter barnets behov passer for dig og dit barn, kan du regne med, at din baby har behov for mælk cirka hver tredje eller fjerde time i de første måneder.

3. Baby skal sutte brystet blødt
Hvis baby skiftevis bliver lagt til begge bryster, vil mælkeproduktionen også blive stimuleret ved begge bryster. Det første bryst skal baby sutte på, til hun slipper, og/eller brystet føles blødt. Så kan baby drikke sig helt mæt og træt ved det andet bryst. Næste måltid skal så begynde ved dette bryst. Nogle børn er mættet godt nok ved kun at tage et bryst, dette fungerer ofte også. Baby skal sutte så længe som muligt på det første bryst, fordi hun får den sidste, fede modermælk, der blandt andet indeholder K-vitamin.

4. Du har brug for tid og ro
Det er afgørende for ammeforløbet, at du er afslappet. Er du nervøs for, at baby ikke bliver mæt, eller bliver hun hele tiden forstyrret i amningen, bliver mælkemængden mindre. Især i besøgstiden kan det være svært at finde den nødvendige ro. Som regel bliver det meget bedre, når I kommer hjem fra hospitalet.

Colostrum

Colostrum er navnet på den råmælk, der dannes i brysterne umiddelbart efter fødslen, hos nogle endda lige før fødslen. Den indeholder en række stoffer, som er vigtige for barnet.

Blandt andet antistoffer, der beskytter barnet mod sygdomme og styrker immunforsvaret. Colostrum indeholder også stoffer, der stimulerer barnets tarmflora, så fordøjelsen kommer i gang. Colostrum er fed og gullig, mens den ”rigtige” modermælk, der kommer efter et par dage, er mere hvid og mælkeagtig at se på.

På næste side kan du læse mere om gylp, sut, modermælkserstatning og sutteflaske.