Hvorfor er det lige, at det er om natten, man spekulerer og funderer og tænker, når man har probs med dette eller hint?

Hvorfor er man ikke i tænke mode om dagen?

Jeg sover ikke synderligt meget for tiden. Eller faktisk siden vi fik datoen for operationen.

Vel vidende, at det går fint, så er der alligevel mange aspekter jeg lige skal rundt om det hele flere gange - irritere den sure sygeplejerske, hvordan med fys bagefter, hvordan med dit, hvordan med dat. Altid om natten

Det påvirker så en resten af den efterfølgende dag, hvor man heller ikke har ro eller mulighed for at sove. Og hvis man har, så tænker man så også lige der.

Og jeg har brugt 'man', for jeg er garanteret ikke den eneste med det issue

Fordi om natten er der ro

Om natten er der kun en selv og alle tankerne

Og du er ikke den eneste, jeg er selv sådan når der er "noget"

Jamen, jeg er jo også selv i løbet af dagen.

Jeg sidder jo bare og skriver diktater af. Ikke noget man behøver tænke over, men så kunne tankerne også løbe der. Hvilket de gør...

Der har jeg bare ikke lyst til at sove

Når man drømmer, bearabejder man alle de indtryk man har fået i løbet af dagen.
Hvis man ikke sover, begynder hjernen at bearbejde alligevel til stor gene for én selv, når man egentlig ikke gider tænke. Man kan sjældent bremse det, og falder ofte i søvn når man har accepteret at man altså ikke kan sove og istedet bare tænker.
Ofte starter tanken ét sted og springer så rundt til noget helt helt andet, og tilbage igen, for til sidst at kører i cirkler.....

Jeg har det også engang i mellem, men hvis jeg kan fornemme at det bliver 'en af de der nætter' så cutter jeg altså omgående forbindelsen, orker det sjældent, da jeg ellers kan ligge og tænke til fuglene begynder at synge og det er halv lyst....

Soap skrev:
Fordi om natten er der ro

Om natten er der kun en selv og alle tankerne

Og du er ikke den eneste, jeg er selv sådan når der er "noget"

Den stjæler jeg lige - for det gør jeg også

Det kender jeg helt sikkert. Hvis jeg gir migselv lov kan jeg tilbringe lang tid med at forestille mig hvad der muligvis kunne ske, på en måde forberede mig på noget som måske ikke sker. Inden bekymringerne og forventningerne løber løbsk er jeg dog blevet bedre til at gi slip. Jeg siger til migselv at jeg jo ikke kan gøre noget ved det der er i fremtiden før jeg kommer dertil. Jeg ved jo ikke hvad der sker endnu, så kan egentlig slet ikke forberede mig men bare ta' fremtiden som den kommer efterhånden som den kommer, altså når den bliver til nuet. Jeg tar nogle dybe indåndinger helt ned i maven så jeg kan mœrke min krop igen, og på den måde kommer tilbage til hvor jeg er nu. Og nogen gange er det rigtig svœrt og lykkes slet ikke.

Ja BAJM lige præcis dét at ligge og bekymre sig om alt det, som KAN ske..

Fuldstændig spild af tid - men nogen gange rigtigt svært at slippe

Kender det kun alt for godt

Og vil lige tilføje at selvfølgelig når bekymringerne er om ens eget barn er det endnu nemmere sagt end gjort at gi' slip

Lyder alt sammen meget godt, men jeg kan ikke sige stop. La' vær' at tænke! Den går ikke.

Når jeg vågner efter grim drøm, så starter jeg på et begynder dressurprogram inde i hovedet og der går ikke 30sek, så er jeg væk igen, for jeg KAN ikke huske, hvor flere af bogstaverne hører til på banen. Det har altid virket.

Men nu? Alt roterer rundt og bliver ved og holder fast og hva nu hviser og hvis nu barer suser afsted med 100 i timen

havde sådan en nat i nat. Tror ikke de er mange timer der har været dedikeret til søvn. HVad hvis det er det eller det eller det eller de slet ikke ved hvad det er eller det er noget slemt eller noget nemt. Og hvad så med arbejde og hjem osv hvis det er sådan eller sådan.... ej man er bare helt smadret bagefter.

Præcis fordi jeg også er typen der tænker alle mulige senarier igennem, og alle mulige vinkler og det er til at få spat af.

Er helt i din vogn Bibi forstår dig så godt.

God bedring til os, als

jep fik så heldigvis lige en lille morfar på halvanden time her til middag. Men syntes stadig hjernen kører på overtryk.

Jamen problemet ér jo også, at man ikke KAN bremse det.
Når jeg skriver cutter forbindelsen, så betyder det jeg tager en pille og sover som en sten efter en halv times tid.

Ellers kører min hjerne fuldstændig i frigear, og er både ude i begravelser af børnene, blomstervalg, tale, menu, tilbage til barndommen og lave lidt om, tilbage til begravelserne hvor kæresten nu også er død, men nogle af børnene lever, lave talen om og finde andet musik evt selv synge sangene, tænke på nogle dumme regninger, et nyt køkken og en god ferie eller måske en ny seng, datteren bryllup, drengenes kærester i fremtiden, min egen død, familiens reaktion osv osv......indtil man falder i søvn 1-2 timer før end uret ringer!!!

Så derfor, en chill pill til mig, tak.