Øj, du er en klog kvinde, Johannamor! Virkelig. Det var godt skrevet!

Et eksempel: Jeg ønsker mig en elektrisk tandbørste i fødselsdagsgave, men min svigermor siger "det gider jeg simpelthen ikke at give dig". Fair nok. Det er måske også lidt kedeligt at give væk. Så må hun selv finde på noget og jeg må købe min egen tandbørste

"problemet" - for det er jo et luksusproblem er at det irriterer mig grænseløst fordi de aldrig har kunnet ramme min smag med noget som helst, så jeg har da også tænkt mig at tage imod og så enten arkivere i glemmeskuffens dyb sammen med andre ubyttelige ting eller sælge - ærgrer mig bare over at få "disset" mine ønsker, når jeg rent faktisk har gjort mig umage for at finde frem til en ret varieret liste med stort set alle prisklasser...ok nok ikke lige der hvor de åbenbart vil op, men de plejer heller ikke at være voldsomt gavmilde - og ja, jeg ønsker mig specielt køkkengrej, som min mor næppe har hørt om før, men nu kan jeg så rigtig godt lide at være kreativ i køkkenet - og min filosofi er at gaver gives med modtagers behov som udgangspunkt.

Jeg giver gaver for at glæde modtageren med noget som jeg er 99 % sikker på de enten har brug for eller som jeg ved de egentlig gerne vil have men er for "nærige" til at købe til sig selv...eksempelvis fik min bror får år tilbage mens han stadig var på SU en meget speciel kaffe til 400 kr for 100 g., for han er vild med kaffe og har idag hvor han har råd sit eget hjemmeristeri og en kaffemaskine til 50.000 kr - men ville da ikke spendere så mange penge på specialkaffe på SU (og så god var den heller ikke, at den senere er indkøbt - men så er den prøvet af)- jeg ville da næsten tude hvis jeg fik kaffe i gave...uanset pris fordi giveren burde vide at jeg ikke drikker kaffe og at gaven dermed er ubrugelig

Men jeg er også typen der siger, hvis jeg synes noget min veninde har købt er grimt (eller måske nok hendes stil,,,men ikke min smag...man kan jo godt sige tingene pænt

Jeg tager hvad jeg får - og så må det på e-bay hvis det er helt umuligt og ikke kan byttes - men det er da spild af alles tid istedet for at gøre sig umage fra starten af

LYP skrev:
"problemet" - for det er jo et luksusproblem er at det irriterer mig grænseløst fordi de aldrig har kunnet ramme min smag med noget som helst, så jeg har da også tænkt mig at tage imod og så enten arkivere i glemmeskuffens dyb sammen med andre ubyttelige ting eller sælge - ærgrer mig bare over at få "disset" mine ønsker, når jeg rent faktisk har gjort mig umage for at finde frem til en ret varieret liste med stort set alle prisklasser...ok nok ikke lige der hvor de åbenbart vil op, men de plejer heller ikke at være voldsomt gavmilde - og ja, jeg ønsker mig specielt køkkengrej, som min mor næppe har hørt om før, men nu kan jeg så rigtig godt lide at være kreativ i køkkenet - og min filosofi er at gaver gives med modtagers behov som udgangspunkt.




Jeg giver gaver for at glæde modtageren med noget som jeg er 99 % sikker på de enten har brug for eller som jeg ved de egentlig gerne vil have men er for "nærige" til at købe til sig selv...eksempelvis fik min bror får år tilbage mens han stadig var på SU en meget speciel kaffe til 400 kr for 100 g., for han er vild med kaffe og har idag hvor han har råd sit eget hjemmeristeri og en kaffemaskine til 50.000 kr - men ville da ikke spendere så mange penge på specialkaffe på SU (og så god var den heller ikke, at den senere er indkøbt - men så er den prøvet af)- jeg ville da næsten tude hvis jeg fik kaffe i gave...uanset pris fordi giveren burde vide at jeg ikke drikker kaffe og at gaven dermed er ubrugelig

Men jeg er også typen der siger, hvis jeg synes noget min veninde har købt er grimt (eller måske nok hendes stil,,,men ikke min smag...man kan jo godt sige tingene pænt

Jeg tager hvad jeg får - og så må det på e-bay hvis det er helt umuligt og ikke kan byttes - men det er da spild af alles tid istedet for at gøre sig umage fra starten af






Og ellers må du uploade billder, så kan det være at der sidder en af os gæve kvinder der kan bruge liiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiige det du ikke ønskede dig

Min svigermor brokker sig hvert år over, at hun jo ikke ved, hvad hun skal finde på til børnebørnene.
Hvert år siger jeg til hende, at hun jo har fået en ønskeseddel fra alle med ønsker i forskellige prisklasser.
Når man så pakker op, er det aldrig noget af det, der stod på ønskeseddelen, men børnetøj der er to numre for stort, puslespil med 20 brikker til en pige på 7 år, 10 blyanter for en femmer med 100g viskelæder i enden så de er umulige at skrive med...... Som om hun har gjort sig meget umage med at finde noget der IKKE stod på ønskesedlen.
Jeg selv får ofte gaver af en type, som jeg VED, hun har til fødselsdag eller som værtindegave fra én af nabokonerne.Hader de der på-omgang-gaver.
Min egen mor køber fra ønskelisten, men synes stadig, at vi er lidt børn, så "der skal jo være noget at pakke op". Det betyder at der ofte er julepynt og ting fra Tiger på programmet også. Dumt ragelse - men det gør ikke så meget, når man har fået én "ordentlig" gave.

Min ønskeliste er ikke en bestillingsliste, men vælger man en ting derfra, er det i hvert fald noget, jeg kan bruge og bliver glad for.

Min svigermor var forfærdelig på det punkt. Hun mente bestemt, at når hun skrev 3 ønsker i rækkefølge, så skulle man jo købe det ønske der stor nr 1. Jeg sagde til hende, at hvis hun kun ønsker sig den ting må hun jo kun skrive den ting på. Så kunne jeg jo altid købe noget der ikke stod på den.Og det var jo ingen bestillingsliste. Undskyld mine manglende mellenrum, men den er p.t. galt med indstillinegrne på computeren.

Super indlæg fra Johannamor.

LYP, jeg forstår godt din frustration. Jeg har selv svigerforældre der (i mine øjne) helt har misset ideen med at give gaver. Men det hjælper ikke at lede efter en løsning. Der er ikke nogen. Hvis du og dine forældre ikke er fra sammen planet, så er det bedre at bruge kræfterne på at acceptere, at sådan er det. Det betyder ikke, at du skal være glad for de fjollede gaver. Blot, at du skal finde fred med, at dine forældre er sådan og at det er uden for din kontrol. Du kan ikke lave dem om. Tæl til 10, tag en kop kaffe.

Ja, det er spild af tid og penge med de gaver, men det er deres valg. Du gør sikkert osse ting de syn's er spild af tid og penge. Du kan sige til dem, at du ikke kan være glad for de gaver - for det kan du ikke, og du skal ikke spille komedie. Men du skal ikke bruge eller kræfter på at ærgre dig; det eneste der kommer ud af det er mere spild.

kongster skrev:
Et eksempel: Jeg ønsker mig en elektrisk tandbørste i fødselsdagsgave, men min svigermor siger "det gider jeg simpelthen ikke at give dig". Fair nok. Det er måske også lidt kedeligt at give væk. Så må hun selv finde på noget og jeg må købe min egen tandbørste

Det er jo helt fair. Når jeg giver en gave skal det osse være noget jeg har en glæde ved at give. Jeg er helt enig med Charlotte i, at en ønskeseddel ikke er en bestilling eller en ordre. Det er giverens valg.

Men nogen gange tager man sig til hovedet - som med nogen af de andre eksempler herinde. Jeg kan huske engang som barn vi havde min farmor på besøg til min fars fødselsdag. Hun spurgte min far, om han helst ville ha' en vimpel eller en skjorte. Min far sagde en skjorte (han er slet ikke til borgerlige symboler). Fin farmor tog ind til byen for at handle, og kom tilbage med en vimpel.

Enig med Lars....

Og ellers, hvad med at lave et byttemarked herinde, for de gaver, vi ikke bruger - men som er gode nok!!

Opdatering: Jeg er nu indehaver af tre mandolinjern (det ene så stort og med så meget tilbehør at jeg skal rydde et helt køkkenskab, hvis jeg beholder det) og to sæt kransekageforme...alt købt i samme butik inden for 30 minutter - forstår egentlig ikke, hvorfor mine forældre og min bror og svigerinde ikke lige har koordineret lidt...eller det forstår jeg egentlig godt...for det plejer jo at være mig der gør den slags Nå, alt kan byttes og så kan jeg jo selv købe det jeg egentlig ønsker mest (og beholde et mandolinjern af moderat størrelse og et sæt kransekageforme)- og fik da også ting, der ikke var på ønskesedlen, som faldt i god jord

Ja, altså, sådan foregår det med farmor og drengene her. Og jeg er så pissetræt af det

Da Tim var 4 år, fik han et samle-træsæt-lastbil-halløj til en 8årig. "Kom mor, vi smider det i brændeovnen - det er jo træ!"

Nu er det sådan, at vi spørger til beløb og så køber vi, hvad de ønsker sig. Er træt af, at hun finder ting, de ikke ønsker sig eller for den sags skyld ikke kan bruge, for så at gå ud og bytte og skabe øv-miner, fordi det netop skal byttes.

Godt, du trods alt blev tilfreds, LYP